Debat
0   136

Dafolo og udviklingsprojektet

I Danmarks Lærerforenings udviklingsprojekt arbejder Dafolo med mange forskellige metoder: interview, spørgeskemaundersøgelser, case-studier, omvendte scenarier, 'postkortmetoden', observationer og analyser af dokumenter. Målgruppen for vore studier er mange forskellige: fra medlemmer til DLF's politikere centralt og foreningens samarbejdspartnere.

Metoderne er valgt ud fra et ønske om at samle viden og information, der øger forståelsen for foreningens aktiviteter. Indfaldsvinklerne er for eksempel:

Artiklen fortsætter under banneret

Lytter DLF til medlemmernes ønsker og mål?

Hvad skal der til for at kvalificere DLF?

Hvordan kan kommunikationen i foreningen blive bedre?

Hvilken rolle skal hovedstyrelsen og kredsene spille?

Hvilke opgaver skal varetages lokalt og centralt?

Hvilken kompasretning skal DLF have?

Hvordan skal DLF se ud om fem år?

Vi har allerede fået mange vigtige og kompetente synspunkter fra medlemmerne gennem svarene på forskellige undersøgelser, og vi vil gerne udtrykke en stor tak for jeres engagement og synspunkter. Lige nu undersøger vi foreningens politiske opbygning og analyserer sagsbehandlingen både centralt og lokalt. Ud over helt konkret at undersøge, hvordan samarbejdet mellem de forskellige niveauer i foreningen fungerer, forsøger vi at give et optimalt billede af, for eksempel hvordan kompetenceforholdene bør være mellem foreningens centrale og decentrale niveauer. Kontakten med medlemmerne, politikerne og de ansatte i foreningen giver os vigtige erfaringer og konstruktive idéer. Det kan for eksempel dreje sig om beskrivelser af, hvordan lærerrollen er forandret, tillidsrepræsentantens behov for kompetenceudvikling, kredsenes størrelse, sekretariatets servicefunktion og spørgsmål om arbejdsvilkårene i folkeskolen, som foreningen bør beskæftige sig med. Det er yderst vigtigt for Dafolo, at indsigten i medlemmernes professionelle hverdag er det konstruktive grundlag for udviklingsprojektet. Som medlem udtrykker man sine behov og ønsker og peger på forhold, som man mener skal forbedres. Vi møder foreningens medlemmer i mange forskellige sammenhænge - på møder, i debatter, på skoler og gennem personlige henvendelser. Udfordringen ligger blandt andet i at oversætte de mange synspunkter og lade dem være byggestenene i foreningens organisation og struktur.

Vi publicerer løbende vores resultater fra undersøgelserne blandt andet for at få synspunkter på vores tolkning af resultaterne. Sekretariatsanalysen er næsten færdig, og vi er nu på vej ud for at tale med kredsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter om kompetenceforhold, relationerne til det centrale niveau, servicebehov og den lokale politiske situation. Vi håber ogsåat få et endnu mere tydeligt billede af medlemmernes ønsker om forskellige vigtige spørgsmål.

Vi er i gang med en særlig undersøgelse, en omverdensanalyse, hvor vi har kontakter med foreningens vigtigste samarbejdsparter. Det er vores håb, at deres opfattelse af samarbejdet med Danmarks Lærerforening også vil kunne kvalificere de forslag til handlinger, som skal fremsættes på kongressen senere i år.

Per Østergaard

projektleder for DLF's udviklingsprojekt, Dafolo

Ingen udsigt til helbredelse

Hovedstyrelsesmødet i februar skal evaluere Dafolos postkortinitiativ, hvor man som medlem fik 'mulighed for at skrive sin egen og ærlige mening', skriver formanden for udviklingsprojektet Astrid Schjødt Pedersen i Folkeskolen nummer 5 i et svar til undertegnede.

Hvor mange svar skal være indsendt, for at det kan konstateres, at nu er mængden stor nok til, at den kan anvendes til at generalisere noget om medlemmernes opfattelse af, hvordan de ser på DLF? Kun knap halvdelen af kongresdeltagerne valgte at besvare postkortet, så her var første advarsel om et annus horribilis for udviklingsprojektet, da selv fagligt bevidste mødedeltagere fravalgte postkortmuligheden. De ønskede ikke at skrive deres 'ærlige mening'. På dette materiale blev der udarbejdet en foreløbig rapport under overskriften: 'Når facit ikke findes'.

Svarene blev inddelt i 11 kategorier, og nu kan man forestille sig, at der bliver tilføjet et par kategorier godt og vel til de allerede anførte med baggrund i en besvarelsesprocent, der ligger langt under halvdelen af medlemmerne, ja sikkert ikke når op på blot 25 procent af medlemmerne. Et ringe antal besvarelser må sprede skræk og rædsel blandt de 29 i hovedstyrelsen, for det vil være politisk selvmord at bruge en ringe deltagelse som et bevis på, hvor stor tilfredsheden er ude på arbejdspladserne, og at de indsendte hovedsageligt meget kritiske postkort kan rubriceres som et altid højtråbende mindretal af utilfredshed. Medlemstavsheden lukkede postkortene altså ikke op for, og selvfølgelig gjorde de ikke det, fordi et ikke nok så velformuleret postkortsynspunkt omgør alle de ulemper og forringelser, som lærerne er udsat for i disse år og skal leve med i lang tid endnu. Den sandsynlige postkortfiasko skyldes, at DLF ikke spankulerer på to sunde pædagogiske/faglige ben, men snarere er kørestolsbruger, som har svært ved at få nogen til at skubbe sig, fordi helbredelse er udsigtsløs på grund af patientens manglende vilje til at tage den rette medicin. Belæg for at sige dette kan findes i de seneste års pædagogiske debat, hvor de toneangivende skrivebordspædagoger i DLF har teoretiseret mere, end praksis kunne holde til, og det faglige ben er lammet af et dårligt overenskomstresultat.

Torben Thomsen

Aars


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ