I Folkeskolen nummer 5 udtaler undervisningsminister Margrethe Vestager, at vi bruger for mange kræfter på at diskutere, hvorvidt faget kristendomskundskab skal ændre navn til religion.

Argumentationen begrundes med fagets formålsbeskrivelse, og at vi snyder forældrene ved at kalde det noget mere spiseligt.

Men er formålsbeskrivelsen absolut ikke til diskussion?

Mange andre religioner har samme værdigrundlag som kristendommen, og eksempelvis har koranen bibelske fortællinger identiske med Det gamle Testamentes.

Det danske samfund bygger på retfærdighed og tolerance, og medmenneskelighed og 'du må ikke slå ihjel' er vel ikke dyder og retningslinier, der er forbeholdt kristendommen?

Som lærere skal vi vel ikke diktere en bestemt trosretning. Vi skal oplyse om de historiske og samfundsmæssige forhold omkring kristendommen, men også give plads til, at børn og unge kan vælge deres egen livsfilosofi, og at der ikke er én sandhed!

Jeg mener bestemt ikke, at vi snyder forældrene ved at kalde kristendomskundskab for religion. Tværtimod indbyder det til undervisning i og om forskellige kulturer. At hovedvægten ligger på kristendom, er vel naturligt for mange, da den udspringer fra en verdensopfattelse, der er delt af mange i det danske samfund.

Vestager henviser til 'erfaringer fra en række skoler'! Hvilke skoler henvises der til?

Jeg har, før min uddannelse, arbejdet tre år på en folkeskole i provinsen.

Da havde jeg blandt andet et vikariat i kristendomskundskab. Klassen bestod af 14 elever, hvoraf to var Jehovas vidner. De deltog ikke i faget.

Efter at have rådført mig med et par andre lærere ændrede jeg faget på deres skema til religion.

Herefter tog jeg en snak med forældrene og inviterede en af dem til at komme og fortælle om Jehovas vidner. Efter disse timer fik alle lov til at deltage, og nu kunne vi tale om kristendom, men også om islam, buddhisme med mere.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor Margrethe Vestager er så bange for at justere faget en smule? Hun nægter ligefrem at tro på, at faget bliver mere attraktivt! Det er ikke et spørgsmål om at gøre det mere attraktivt, men at bringe det up to date og lade det favne bredere og være mere rummeligt. Og ved at gøre det snyder vi da netop ikke forældrene.

Lars Prier spørger i sit indlæg om emnet i nummer 5 om 'hvorfor skal dansk kultur, religion og levevis altid vige?' Den udtalelse er barnlig og stikker dybere end en diskussion om modernisering af faget kristendomskundskab.

Lad være med at tro, at fagets navn skal ændres på grund af 'misforstået hensyn til de forskellige trosretninger, der befolker den danske skole'! Så overfladisk en diskussion er det altså ikke, og jeg har altså ikke noget imod at bruge kræfter på det!

Rie Soelberg

tredjeårslærerstuderende på Zahles Seminarium