Når de første kandidater fra den nye læreruddannelse om knap halvandet år står med eksamensbeviset i hånden, håber Undervisningsministeriet at være parat med en plan, der kan lette de nye læreres forvandling fra lærerstuderende til lærere.

Det siger specialkonsulent Gerhard Jaspersen fra Undervisningsministeriet.

Hvad planen konkret indeholder? Det tør Gerhard Jaspersen ikke forudsige, men, siger han, bemærkningerne til loven giver nogle retningslinier.

I bemærkningerne, der juridisk er lige så forpligtende som selve loven, hedder det, at det er hensigten '. . . gennem en målrettet indsats at forsøge at lette overgangen fra uddannelsen til lærerarbejdet i skolen og dermed undgå det såkaldte 'realitetschok''.

'Det fordrer', hedder det videre i teksten, 'at skolelederne medvirker til en bevidst indslusning af nye lærere, således at disse for eksempel fra starten får mulighed for at undervise i deres liniefag, og at de indgår i team med erfarne lærere. Også seminarierne skal inddrages gennem en ordning, der sikrer, at nyuddannede lærere ved faste møder, gennem fjernundervisning eller på anden måde kan drøfte fagligt-pædagogiske spørgsmål med seminariets lærere'.

Planen knyttes til loven

Ministeriet har heller ikke lagt sig fast på, hvem der skal inviteres med, når indslusningsplanen formuleres, men Gerhard Jaspersen peger på, at det vil være oplagt at invitere dem, som var med til at udforme bestemmelserne og vejledningen om praktikken. Det var blandt andet Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Seminariernes Rektorforsamling.

Men ansvaret og initiativet ligger hos ministeriet. Det bekræfter Gerhard Jaspersen.

'Opgaven er gemt, men ikke glemt', forsikrer han og fortsætter:

'Vi er opmærksomme på den forpligtelse, der ligger i forliget om loven. Vi har imidlertid valgt at koble indslusningsindsatsen direkte til den nye læreruddannelse. Vi kunne være begyndt tidligere, men for at prioritere vores ressourcer valgte vi at lade forpligtelsen følge de første kandidater fra den nye uddannelse, og de bliver færdige i sommeren 2002'.

Da Ole Vig Jensen i 1997 blev interviewet i Folkeskolenom indslusningsplanerne, nævnte han blandt andet, at det ville være godt, at de nyuddannede lærere kunne vende tilbage til seminarierne i kortere eller længere tid for dér at diskutere de faglige og pædagogiske problemer, de møder i deres nye arbejde.

Den ide stemplede afdelingschef Jørgen Marcher fra Danmarks Lærerforening som 'skrivebordsarbejde'. Seminarierne kan ikke være udgangspunktet for en indslusning, mente han. Dels fordi de er for langt væk fra skolernes hverdag, dels fordi de nye lærere ikke nødvendigvis ansættes i det område, hvor de er uddannet, og hvad er det så for et seminarium, de skal henvende sig til?

Den kritik fastholder Jørgen Marcher. Seminarierne kan ikke spille en afgørende rolle i indslusningsprojektet. Det må være kommunerne og den enkelte skole, der er udgangspunktet.

Men derudover er Jørgen Marcher optimist. Bevidstheden om de nye læreres særlige problemer er større i dag end for få år siden, og det samme er viljen til at gøre noget ved dem, siger Jørgen Marcher.

'Tidligere interesserede kommunerne sig ikke for praksischokket, men i dag, hvor det er svært at skaffe nye lærere, er interessen vokset'.

Kommunerne er parate

Else Købstrup, formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, understreger, at kommunerne er indstillede på at gøre det, de kan, for at lette de nye læreres karrierestart. Og kommunerne har et stort ansvar i den forbindelse, erkender hun.

Men, fortsætter hun, ingen kan fralægge sig ansvaret for problemet.

'Det er positivt, at problemet tages op, for vi bærer alle sammen en del af ansvaret for det. Derfor ville det også være en god ide, hvis alle parter kunne gå sammen og i fællesskab løse problemet. Vi skal hjælpe og styrke hinanden i denne sag'.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Vi er opmærksomme på den forpligtelse, der ligger i forliget om loven. Vi har imidlertid valgt at koble indslusningsindsatsen direkte til den nye læreruddannelse