Langt hovedparten af lærerne i Grønland har stemt ja til den overenskomst, som for nylig blev forhandlet på plads via en mægler. Det betyder, at lærerne får en lønstigning på 4,25 procent over tre år regnet fra den 1. april sidste år.

'Dermed har vi afsluttet Overenskomst 2000. Men vi har også taget hul på en ny måde at arbejde sammen med vores arbejdsgivere på. Der er ingen tvivl om, at vi fremover vil snakke mere sammen', siger lærernes formand, Claus Jochimsen.

Han bygger sin optimisme på, at lærerne ikke længere er ansat centralt. Ved årsskiftet overgik de til kommunerne.

'Vi skal fortsat forhandle løn med landsstyret, men kommunerne skal betale vores løn, så de vil få et stort ord at skulle have sagt fremover', siger Claus Jochimsen.

Han vurderer, at kommunerne er indstillede på at genrejse den grønlandske folkeskole. Det kan man blandt andet se på den måde, lønnen er skruet sammen på i den nye overenskomst, hvor grundlønnen er blevet styrket på bekostning af tillæg.

'Hidtil har det været meget attraktivt at læse overtimer på grund af nogle gode tillæg. Men det har betydet, at lærerne ikke har haft så meget overskud til at forberede sig eller til at arbejde sammen', siger Claus Jochimsen.

Nu får lærerne 25 procent oven i den almindelige timeløn for de første tre overtimer, de læser. Derefter aflønnes overtimerne til almindelige timeløn. Tillæggene for disse timer er ført over på grundlønnen.

67,2 procent af lærerne gav deres mening til kende i urafstemningen. Blot 30 stemte imod den nye overenskomst, mens 658 stemte for. Det svarer til 94,1 procent af de afgivne stemmer.

Stan