Når det ringer ind på Sejerø Skole, foregår det ved håndkraft med en gammel 'borgmesterklokke'. Hanne Høegh Larsen, der har været lærer på skolen i 14 år, svinger klokken med stor rutine. Kirsten Kristiansen har kun været her siden sommerferien og har stadig svært ved at give klokken det rigtige sving.

Det med klokken er kun én af mange ting, Kirsten Kristiansen har skullet vænne sig til på den lille skole ude på markerne nord for Sejerby.

Sejerø Skole rækker fra børnehaveklasse til syvende, og lige nu har den ti elever fordelt på seks klassetrin fra børnehaveklasse til sjette. Med kun to lærere foregår undervisningen i to klasser - 'de store' og 'de små' - med tre klassetrin i hver klasse. I nogle få timer er eleverne delt i endnu mindre grupper, og i enkelte emnetimer, idræt og musik er alle eleverne sammen.

'En ønskeskole, hvor vi kan tage os af hver enkelt elevs behov', kalder Kirsten Kristiansen den lille skole. Efter mere end 30 års arbejde på store folkeskoler i blandt andet Slagelse, Brøndbyerne og Odense giver arbejdet på Sejerø både overraskelser og udfordring.

Samarbejde på tværs

Ud over at fungere som lærer er Kirsten Kristiansen også skoleleder, og hun nyder godt af kollegaen Hanne Høegh Larsens mange års øskoleerfaring, når de sammen lægger skema, udarbejder undervisningsprogrammer og planlægger alt, hvad der i øvrigt foregår på skolen.

Ofte er det vanskeligt at få enderne til at nå sammen:

'Det er sjældent, at der er en normal uge på skolen. Hvis én af os skal til møde eller kursus på Sjælland, tager det en hel dag. Og når man kun er to, kræver det ekstra planlægning'.

Under længere tids sygdom bliver skolens regnskabsdame tilkaldt som vikar. En enkelt dags møde eller kursus løses ved, at den anden lærer underviser alle eleverne, eventuelt med hjælp fra kontorassistenten, der ser efter børnene.

Og netop det med, at alle på skolen hjælper hinanden som en samlet gruppe, er noget af det, Kirsten Kristiansen lægger vægt på.

Ud over de to lærere består skolens personale af en pedel, en pædagog i skolefritidsordningen, en kontorassistent i jobtræning og en regnskabshjælp to timer om ugen. Hver morgen mødes alle til morgensang og meddelelser, og for det meste er det pedellen, der synger for på de obligatoriske to sange.

'Her må vi bruge hinanden, og det synes jeg, vi er gode til', siger Kirsten Kristiansen.

Konsulent ved bordene

Når 'de store' tirsdag formiddag skal have dansk med Kirsten Kristiansen, drejer det sig om tre piger i tredje klasse, én dreng i femte og to drenge i sjette.

Heldigvis er drengene på nogenlunde samme niveau, så de kan undervises sammen, men den blandede flok kræver hele tiden to sideløbende programmer, og traditionel klasseundervisning er udelukket.

Kirsten Kristiansen forklarer, at hun mest underviser i emner eller projekter, hvor hun sætter de to hold elever i gang med hvert deres, og så går hun imellem grupperne som 'konsulent'.

Børnene sidder ved to forskellige borde, og gennemgang af stoffet foregår ved bordet eller med den enkelte elev.

'Nogle gange tager jeg de tre piger ind i et andet lokale, så de kan få lov til at være lidt for sig selv', siger Kirsten Kristiansen.

Hun synes på den ene side, at den personlige undervisning giver gode muligheder for at komme til at kende eleverne og opfylde den enkeltes behov. På den anden side giver klasserne med flere årgange en del venten på, at de andre bliver sat i gang.

'Det er svært at nå alt det, man gerne vil, så man føler, at nu er det bare godt', siger hun.

I september måned var den nybagte ølærer på seminar sammen med de øvrige ølærere i Sammenslutningen af danske Småøer, og hun var helt lettet over, at selv de mere garvede ølærere synes, det kan være svært med de mange klassetrin i samme klasse. Seminaret gav hende mange gode råd - og god kontakt til blandt andet Anholt Skole.

Undervisere udefra

De to lærere er enige om, at det er vigtigt, at eleverne kan klare sig andre steder - selv om de har gået på den lille, trygge skole.

De lægger vægt på, at eleverne kommer til at 'stille sig op' foran en forsamling, og lader derfor børnene holde oplæg for hinanden. Til jul optræder skolen for hele øen i kirken, og tiden frem til vinterferien står i skolekomediens tegn.

'De skal jo kunne klare sig andre steder, hvis de flytter fra øen', understreger Hanne Høegh Larsen.

Eleverne bliver også sendt ud at snakke med folk på øen, ligesom jægere, håndværkere og andre har været oppe på skolen og fortælle.

'Det er vigtigt, at børnene nogle gange ser andre end Hanne og mig', siger Kirsten Kristiansen, der godt kunne tænke sig et større budget til gæstelærere.

Den lille skole vejer selvfølgelig tungt i Bjergsted Kommunes budget, og hvis elevtallet falder yderligere, truer skolens lukning forude. Det er derfor med glæde, de to lærere fortæller, at elevtallet efter sommerferien stiger med 50 procent. Fem nye elever er skrevet op til børnehaveklassen efter sommerferien, og en uofficiel statistik viser, at elevtallet vil stige støt efter år 2002, hvis ellers børnefamilierne bliver boende på øen.-Lise Mortensen Høy er freelancejournalist

Øfakta

Ud fra 'Sammenslutningen af danske Småøer' er der skole på 12 ud af 26 øer:

Agersø

Anholt

Endelave

Fejø

Fur

Lyø

Omø

Orø

Sejerø

Strynø

Tunø

Venø