Bliv hjælper på en ferielejr

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Cirka 600 børn og unge får hvert år et pusterum fra deres til tider omtumlede hverdag på Ungdommens Røde Kors' ferielejre. De fleste af børnene kommer fra familier, hvor der ikke er tid, overskud eller økonomi til at tage på ferie. Røde Kors søger mennesker, der vil være med til at give disse børn og unge en solrig oplevelse ved at blive hjælper på en af de 13 ferielejre, der ligger fordelt rundt om i hele landet.

Man skal blot være fyldt 18 år, have lyst til at bruge en uge af sin sommerferie og være frisk på en udfordring. Hvis man vil vide mere, kan man ringe til Ungdommens Røde Kors på telefon 3537 2555 og få materiale tilsendt. Ansøgningsfrist er 28. februar 2001.