At tale som en giraf

Ikke-voldelig kommunikation hjælper serbiske børn af med krigstraumer og giver danske børn plads til udvikling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De sidder på bløde hynder i hjemmesko eller strømpesokker og lytter koncentreret, når ikke de skriver noget i de medbragte notesbøger eller stiller spørgsmål på engelsk i øst og vest.

I alt danner de en rundkreds, i hvis midte der står en tøj- og en trægiraf, og hvor der ud mod vinduet sidder en nydelig dame, som fortæller, mens hun tegner med en tusch på et stykke papir.

Det har ikke noget at gøre med legetøj, det, hun fortæller om. De 14 deltagere er samlet for at lære, hvordan de som privatpersoner og i deres job som lærer, pædagog, socialrådgiver eller noget helt andet kan praktisere ikke-voldelig kommunikation, ivk.

De bliver undervist af to certificerede ivk-trænere. Gitte Carlsen, der er en ud af tre danskere, der har fået certifikatet, og den serbiske professor Nada Ignjatovic Savic.

Sidstnævnte har gennem flere år været engageret i at udbrede kendskabet til kommunikationsformen i sit krigshærgede hjemland, men hun mener, at det i lige så høj grad kan bruges i fredelige Danmark

'Ivk udtrykker, hvad jeg føler, uden at dømme. Det er der også i høj grad brug for i Danmark. Man sætter etiketter på folk og har fordomme om dem også i en dansk skoleklasse. Det er den form for kommunikation, som ivk gør op med', siger hun.

Girafferne i midten skal minde deltagerne om, at de bør benytte girafsprog. En betegnelse, som skaberen af ivk, den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg, har valgt.

Ifølge ham er giraffen et meget klogt dyr. Den har det største hjerte blandt landdyrene, og på grund af den lange hals har den et fænomenalt overblik.

Det er de egenskaber, ivk bygger på. Girafsprog fokuserer på menneskers følelser og behov og har som grundlag, at mennesker inderst inde har medfølelse med hinanden.

Sjakaler og ulve

Det modsatte sprog har flere navne. Rosenberg kalder det sjakalsprog. I Sverige og Danmark har man valgt at kalde det ulvesprog, og i Serbien, hvor ulven betragtes som en beskytter, hedder det slangesprog.

Ulvesproget bygger på den antagelse, at der er noget galt med nogen. Som regel den anden eller de andre. Ifølge konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard University er det grundlaget for enhver konflikt.

Ulvesproget indeholder domme, bebrejdelser, kritik og tildeling af skyld. Det er moraliserende og udtrykker absolutter. Sproget er et tragisk udtryk for behov, der ikke er blevet imødekommet. Det tragiske består i, at den måde at udtrykke sig på i sig selv gør det vanskeligt at få behovene opfyldt.

'At lære girafsprog er en lang proces, fordi det handler om at ændre den sprogkultur, som man blandt andet er blevet påført i børnehaven og skolen. Her lærer man nemt ulvesproget, når man etablerer magtstrukturer, og når man får andre til at gøre det, som man gerne vil have', siger Nada Ignjatovic Savic.

Mange lærere og pædagoger interesserer sig for ikke-voldelig kommunikation, og det er ikke tilfældigt, mener en af deltagerne på Nada Ignjatovic Savics kursus, lærerstuderende Susanne Sunwell Jensen.

'Lærere bruger masser af tid på at løse konflikter, og den måde, man gør det på, er afgørende for, om børnene får plads til at udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man løser konflikterne, så der tages hensyn til alle parter. For mig at se er ivk en god tilgang, og jeg vil helt sikkert kunne bruge de teknikker, jeg har lært her, når jeg næste gang kommer ud i praktik', siger hun i en pause, før hun igen skal tilbage til rundkredsen og de to giraffer.

Magtesløse lærere

Nada Ignjatovic Savic var udviklingspsykolog ved universitetet i Beograd, da krigen på Balkan brød ud. Hun følte sig desperat over krigshandlingerne og tog derfor initiativ til, at 100 psykologer skrev en appel til regeringen, hvor de gjorde opmærksom på, hvor stor skade krigen gjorde på børn.

Det kom der intet ud af. I stedet gik hun i gang med at uddanne lærere og psykologer, der arbejder i skoler, i ikke-voldelig kommunikation. Det første mål var at hjælpe de voksne til at kunne rumme deres eget stress. Det næste at lære dem at hjælpe børnene. 'Smilekeepers', som projektet hedder, findes den dag i dag og støttes af Unicef.

'Gennem mange år har det serbiske uddannelsessystem prioriteret kundskabstilegnelse meget højere end udvikling af børns personlighed. Da krigen brød ud, og der opstod et kæmpebehov for at lære børn, at man kunne reagere på andre måder end gennem vold og aggression, vidste lærerne ikke, hvad de skulle gøre. De følte sig magtesløse', fortæller Nada Ignjatovic Savic.

552 lærere og pædagoger på 155 skoler og institutioner blev i løbet af de første par år indført i ivk og girafsprog, og man kom i kontakt med 9.330 børn.

En dråbe i næbet

'En interessant udvikling var, at forældrene også blev interesserede i projektet. De hørte om det gennem deres børn og tog det op i skolen, men lærerne var skeptiske. De troede ikke, at forældrene ville reagere positivt på ikke-voldelig kommunikation, men efter de første forældremøder forsvandt skepsisen, fordi det viste sig, at forældrene var med på projektet'.

Erfaringen fra det første projekt har ført til endnu et projekt, hvor man sikrer, at ivk slår rod ved at inddrage flere lærere på de enkelte skoler.

Den serbiske professors projekter har fem år på bagen. I samme periode er volden fortsat, og hadet mellem de etniske grupper i Det tidligere Jugoslavien er der endnu.

Nytter det noget?

'Jeg er ikke i tvivl om, at det hjælper', siger Nada Ignjatovic Savic. Og så fortæller hun historien om skoven, der brød i brand.

'Alle fuglene fløj bort, men en lille vendte tilbage med en dråbe vand i sit næb og lod den falde på flammerne. 'Hvis du tror, det hjælper, så er du dum', sagde en stor fugl, men den lille svarede 'Det er min del, og hvis vi alle gør det, vi kan, så dør ilden ud''.-Jan Kaare er freelancejournalist

Girafsprog bygger på:

Mennesker er sociale væsner. Vi bliver til i samspillet med andre.

Mennesker er gensidigt afhængige af hinanden.

Inderst inde har vi stor medfølelse for hinanden.

Det er naturligt for os at give hinanden det, vi har brug for. Men vi er nødt til at vide, hvad det er.

Vi vil hellere have det fredeligt med hinanden end være i konflikt med hinanden.

Følelser og behov er det 'stof', som mennesker er gjort af.

Kontakt imellem mennesker består dybest set i at udveksle følelser og behov.

Konflikter opstår mellem mennesker, som ikke er i kontakt med hinanden.

Janne Hejgaard: Goddag, giraf. Ikke-voldelig kommunikation: Girafsprog.

Litteratur:

Janne Hejgaard: Goddag, giraf. Ikke-voldelig kommunikation: Girafsprog. Begynderundervisning. Landtryk.

Marschall B. Rosenberg: Ikke-voldelig kommunikation, 'Girafsprog'. Borgen.

Hjemmesider:

www.girafsprog.dk

www.cnvc.org