'Set i et ligestillingsperspektiv er det den rigtige måde at gribe det an på'. Sådan betegner ligestillingskonsulent ved Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt, Lene Hansen, Sæby-skolernes arbejdspladspraktik i 8. klasse.

Hun har været med til at undersøge vilkårene for unge i Nordsjælland, der har valgt at tage en uddannelse, hvor deres køn er i mindretal. En af konklusionerne er, at de generelt har fået for lidt at vide om de erhverv, de er endt inden for. Det gælder blandt andre den gruppe piger, der er blevet håndværkere inden for jern og metal eller bygge og anlæg.

'De ville formentlig have haft meget ud af nogle dage på en teknisk skole, og det samme vil de mange unge, der nærmest automatisk vælger en kønsmæssigt traditionel uddannelse. De ville have fået øjnene op for andre muligheder'.

Lene Hansen mener, at der generelt ikke bliver sat spørgsmålstegn ved unges ret så konservative valg af erhvervspraktik og skolebesøg. På grund af usikkerhed og manglende viden vælger de tit det samme som kammeraterne, med det resultat at de begrænser deres erhvervsmuligheder.

'Klasselæreren og skolevejlederen burde foreslå og understøtte andre valg. De kan nemlig være de eneste, der påtager sig opgaven. Forældre vejleder tit ret traditionelt'.

I 1980'erne valgte en del piger mandefag. Mange af dem blev efter endt uddannelse ledige eller gik over i andre fag, fordi det viste sig, at arbejdsgiverne ikke var parate til at beskæftige dem, og fordi arbejdsløsheden steg.

I dag er situationen en anden, men de 15-20 år gamle erfaringer spøger endnu.

'Der er grund til at se mere optimistisk på det, hvis piger har lyst til at vælge et kønsmæssigt utraditionelt fag, fordi beskæftigelsesmulighederne er meget bedre i dag, men det vil stadigvæk være en god ide at tage de lokale arbejdsgivere i ed, så man ved, at de vil ansætte kvinder. Måske bør man også sørge for, at der er flere piger, der vil gå i samme retning, så de ikke står alene under uddannelsen', siger Lene Hansen.