Jette Høst Nielsen er oprindelig uddannet kok og har siden taget en bachelorgrad i filmvidenskab og læst idræt på universitetet. I halvandet år har hun undervist i fast skema på en folkeskole, men hun kan ikke komme på kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet, hun kan ikke deltage i fagfordelingen, hun aner ikke, om hun har job efter sommerferien, og hun har ingen udsigt til at stige i løn.

'Jeg vil godt opfordre kommunerne og Lærerforeningen til at se realiteterne i øjnene. Jeg går da også ind for fagbeskyttelse, men realiteten er, at man ikke kan få lærere nok, og der går folk rundt med gode kvalifikationer i enkelte fag. Giv os dog et kursus på et år eller sådan i pædagogik og didaktik - det var da det mindste, man kunne gøre, af hensyn til børnene!'

Jette Høst Nielsen er 44 år og i øjeblikket ansat på Nørrevangsskolen i Slagelse. Det samme er Lisbeth Müller, 32, som oprindelig er uddannet kontorassistent. Det var ikke lige hende, så hun har gennem årene arbejdet som pædagogmedhjælper, mest i skolefritidsordninger. Da hun besluttede sig for at forsøge sig som lærer, var det ikke svært at få job med fuldt skema. De føler begge, at de har en god baggrund - Jette Høst Nielsen med sin viden inden for fag som hjemkundskab og idræt og Lisbeth Müller med sin store pædagogiske erfaring med skolebørn. Og selvom de godt er klar over, at de mangler teoretisk ballast inden for undervisning, synes de ikke, det er rimeligt, at de skal tage fire år på Statens Uddannelsesstøtte for at blive ligeværdige med de øvrige på lærerværelset.

'Mit grundlag for at lære nye metoder kan være mindst lige så godt som en ældre lærers, men jeg mangler erfaringen med socialt at omgås børn, og hvis man havde fået et kursus, havde man ikke behøvet sådan at famle sig frem for at få erfaringerne', siger Jette Høst Nielsen, der forberedte sig grundigt ved at sætte sig ind i faghæfter og F2000-projektet, før hun søgte job i folkeskolen. Men fordi skoleledelsen ikke aner, om hun er ansat næste år, indgår hun ikke i fagfordelingen, og dermed kan man ikke sikre, at hun kommer til at undervise i de fag, hun har forstand på - hun har fået de timer, som skulle besættes:

'Sidste år lagde jeg et stort arbejde i ét fag, og i år har jeg valgt at satse på et andet fag og en anden elevgruppe - resten må jeg så klare igennem fra dag til dag'.

Lisbeth Müller har været heldig at få nogle af de samme fag igen, for eksempel havde hun sidste år en 6. klasse i natur/teknik og fik læst sig igennem bøger og materialer i faget til den årgang. Nu har hun fået en 6. klasse i faget igen, og så går det hele meget nemmere, mens hun i stedet må kæmpe med at få lært sig at undervise i historie.

'Jeg har prøvet mange ting, jeg har selv fået børn, og jeg tror da, at der er en kvalitet ved det for børnene, at vi har prøvet at være ude i det virkelige liv!'

Anne Birte Jensen er tillidsrepræsentant på Nørrevangsskolen og fuldt bevidst om, at der ikke foreløbig bliver nok uddannede lærere til at erstatte dem, som startede, da skolen var ny i slutningen af 1960'erne. Men selvom hun er glad for mange af de ikke-uddannede kolleger, så har hun ingen problemer med at sige farvel til dem, hvis det er muligt at få fat i en uddannet.

Går ud over sammenhængen

'Når man ikke har læreruddannelsen, så er man nødt til at arbejde fra dag til dag, hvor vi andre har lært at tænke på hele forløbet fra børnehaveklasse til 10. klasse. Og jeg frygter nok lidt, at hvis vi får ingeniører til at dække fysiktimerne, gymnasielærere til at dække nogle af de andre fag og pædagoger i de mindste klasser, så ryger den sammenhæng i folkeskolen, som kommer af, at lærere principielt er uddannet til at kunne dække hele fagrækken', siger Anne Birte Jensen.

Hun håber på, at det lykkes for lærerkredsene i Vestsjællands Amt at få kopieret ordningen fra Storstrøms Amt, hvor ledige med undervisningserfaring eller uddannelse i relevante fag kan få mulighed for at gennemføre en læreruddannelse på særlige vilkår. I Storstrøms Amt får de 'særlige' lærerstuderende uddannelsesydelse i to år, merit for relevante eksaminer og erfaringer samt en uddannelse lagt til rette på en måde, der gør det muligt at have deltidsarbejde i folkeskolen, når uddannelsesydelsen falder væk.