Lærerne har nået en vi-kultur

CKF'er, faghæfter og Folkeskolener lærernes hovedkilder til nyt om gennemførelse af folkeskoleloven

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langsomt, men sikkert er det sket. Lærerne er gået fra en 'jeg-kultur' til en 'vi-kultur'. Det var i hvert fald vurderingen i det fokusgruppeinterview, som i forbindelse med evalueringen af projekt F2000 blev holdt med en gruppe folkeskolelærere. Der var stor skepsis over for teamsamarbejdet i starten, men efterhånden er det blevet mere naturligt for lærerne at tilsidesætte deres egne individuelle behov og tænke mere på hele lærergruppen, for eksempel når det handler om at dygtiggøre sig. De er blevet bedre til at udnytte hinandens kompetencer og erfaringer, til at drage ud og lære nyt hver for sig og vende tilbage og dele erfaringerne med kollegerne.

Det er konsulentfirmaet PLS Rambøll Management, der har undersøgt, hvordan de tre F2000-parter, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet, har slået igennem med deres støtte til arbejdet med at implementere den otte år gamle folkeskolelov. Kun 19 procent af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, vurderer, man er nået langt med implementeringen af folkeskoleloven i den kommune, hvor de arbejder. 65 procent mener, at man er nået et stykke ad vejen, og 14 procent, at man ikke er nået særlig langt. Blandt kommunalpolitikere og forvaltningsfolk er vurderingen langt mere positiv, 38 procent af politikerne og 36 procent af forvaltningsfolkene mener, at man i deres kommune er nået meget langt, og stort set resten mener, at de er godt på vej. Skolebestyrelsesmedlemmerne er mest negative - her er det kun 14 procent, der oplever at være nået meget langt, mens det er 29 procent af skolelederne, der har den oplevelse.

Der mangler ressourcer

De forskellige grupper er også blevet spurgt, hvorfor man ikke er nået længere på de forskellige områder. Skolelederne mener, at det kniber med teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering, og begrunder det med manglende omstilling og videreuddannelse blandt lærerne. Lærerne synes, det kniber med at tilpasse bygninger og lokaler til nye undervisningsformer og med ressourcer til at integrere IT i undervisningen, og de mener ligesom lederne, at der mangler penge til efteruddannelse i teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering, samt at omstillingsprocessen tager tid.

Blandt F2000-parternes mange initiativer til at støtte processen lokalt er det - måske ikke så overraskende - ministeriets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for folkeskolens fag, læseplaner og faghæfter, som har slået bedst igennem hos lærerne. Over 90 procent af lærerne har kendskab til materialerne. Blandt de materialer, som Danmarks Lærerforening har udgivet, er det fagbladet Folkeskolen, som absolut er nået bredest ud. Generelt blandt de adspurgte grupper fremhæves det, at bladet giver en bred løbende orientering om folkeskolens aktuelle udvikling og mulighed for at følge med i debatten omkring folkeskolen, og lærerne fremhæver, at bladet giver inspiration og ideer til undervisningen.

84 procent af skolelederne mener, at ministeriet har gjort en stor indsats for at støtte implementeringen af loven, mens det kun er 24 procent af lærerne, der har den opfattelse. Kommunernes Landsforenings indsats vurderes positivt af 51 procent af skolelederne og kun af fem procent af lærerne. Til gengæld har 72 procent af skoleforvaltningsfolkene haft glæde af støtten fra Kommunernes Landsforening. At Danmarks Lærerforening har gjort en stor indsats, mener 55 procent af skolelederne og 26 procent af lærerne.

Powered by Labrador CMS