Lakridskonfekt, dessertchokolade og sodavand på bordene. Store stakke af rapporter. Skudklare tv-kameraer, diktafoner og kuglepenne. Der har ikke været så mange journalister i Undervisningsministeriets mødesal på Frederiksholms Kanal siden Tvind-sagen.

Læsning er i Danmark skandalestof, og 'Invitation til pressemøde' havde lydt således:

'Torsdag den 8. februar 2001 offentliggør undervisningsminister Margrethe Vestager rapporten 'Færdigheder i læs-ning og matematik - udviklingstræk omkring årtusindskiftet'. Rapporten indeholder resultaterne af en national læsetest blandt eleverne i 3. og i 8. klasse samt resultaterne af en test af matematikfærdighederne blandt elever i 8. klasse'.

Præcis klokken 15.50 skridter Mar-grethe Vestager hastigt ind i lokalet, åleslank, iført grå designerkjole.

'Undskyld det sene tidspunkt. Jeg ved, det giver jer problemer med jeres deadline', siger hun.

'Men vi har gjort en dyd ud af at sørge for, at ordførerne i folkeskoleforligs-kredsen var orienteret om undersøgelsen først, fordi det er dem, der har stået bag F2000, som jo er det meget store program, som er evalueret, og derfor så ville vi også gerne have, at dé vidste, hvad det drejede sig om, før vi fik lejlighed til at briefe pressen'.

Erfaringer videreformidles

Ministeren gennemgik herpå kort de fem bind, F2000-slutrapporten består af - en evaluering af de otte fokuspunkter, en evaluering af, hvad de tre parter (ministeriet, Kommunernes Landsforening og DLF) har gjort for at fremskynde virkeliggørelsen af 1993-skoleloven, en håndbog om læsning og en håndbog om matematikundervisning samt læseundersøgelsen, som resten af pressemødet kom til at handle om.

Budskabet fra ministeren var, at danske børn i 3. klasse læser bedre end i 1991, nogle i verdensklasse, men andre stadig på for lavt niveau. Den spredning skal der gøres noget ved.

De gode erfaringer skal videreformidles, lærernes grund-, efter- og videreuddannelse skal have et 'serviceeftersyn', der skal 'større fokus på den sproglige stimulering af førskolebørn, det vil blive undersøgt, i hvor høj grad intentionen om, at lærerne underviser i deres liniefag, er indfriet, og der vil blive sat fokus på faktorer uden for skolen, for eksempel frilæsning', sagde ministeren.

Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) sagde ikke noget, for de var ikke til stede, selv om F2000 var et 'forpligtende samarbejde' mellem de to foreninger og Undervisningsministeriet. Hvorfor?

'Vi indgik den aftale, at vi sådan set har afsluttet det fælles projekt, og derfor har vi så også orienteret hinanden om, hvordan vi ser på undersøgelsen, og hvordan vi vil gøre det. Men noget vil vi gøre hver for sig fra nu af, og noget vil vi gøre sammen', siger Margrethe Vest-ager.

Vil du give et eksempel på et sted, hvor I går jeres egne veje?

'Et eksempel er det meget store projekt, som vi har arbejdet med i nogle måneder, som hedder klare mål. Det er et projekt, som jeg har sat i værk med støtte fra forligskredsen, som er enige i at gå den vej, og det synes jeg ikke, at jeg eller forligskredsen skal spørge Kommunernes Landsforening eller Danmarks Lærerforening om'.

'Det handler om, at hvordan sørger vi, der har ansvaret for loven, for, at den lov faktisk også bliver til virkelighed. Og det er lidt et spørgsmål om arbejdsdelingen imellem os, og den synes jeg også, det er fair nok at respektere'.

I KL undrer man sig over, at det ikke blev et fælles pressemøde, når det nu var om F2000.

'Nu har ministeren valgt at gå ud på den måde, og det accepterer vi så. Men det er jo nok en af de sidste ting, der kommer fra F2000, og derfor havde det måske signalmæssigt været bedre, hvis det havde været et bredere pressemøde med en bredere tilkendegivelse', siger direktør i KL, Niels Bertelsen.

DLF-formand Anni Herfort siger: 'det har også undret mig. Det ville have været naturligt, at vi tre parter præsenterede det sammen. Men ministeren har villet det anderledes, og det tager vi til efterretning'.

'Nu handler det om, at vi sætter os ned og kikker på tværs af særinteresser og på tværs af den valgkampsituation, vi har nu. Hvordan får vi den gode læser? - Det perspektiv må ikke forsvinde i valg-kamp', tilføjer Anni Herfort.

jvo