Blog
0   5

5:6 Kreativ tilgang til idrætsfagets indholdsområder

Abonner på nyt om Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I inkluderende idrætsundervisning er der brug for at tænke kreativt omkring indhold og form, og ikke kopiere idrætsforeningernes træningsmetoder og traditionelle discipliner. Der findes mange inkluderende spil, lege og aktiviteter, hvor læringspotentialet er stort og muligheden for fuld deltagelse for alle elever er større.

Idrættens tre kompetenceområder Alsidig idrætsudøvelse, Idrætskultur og relationer samt Krop, træning og trivsel udgør grundelementerne i idrætsfaget. Den inkluderende idrætsundervisning indeholder et fokus på alle tre kompetenceområder og en varieret tilgang til indhold- og handleformerne (øve, konkurrere, samarbejde og eksperimentere). Det kræver en kreativ og eksperimenterende tilgang til de kropslige aktiviteter, som er forskellig fra en mere traditionel tilgang med fokus på indlæring af færdigheder og konkurrence. På www.tibis.dk har vi for hvert indholdsområde indenfor alsidig idrætsudøvelse beskrevet konkrete idéer til en anderledes tilgang.

 

Kun fantasien sætter grænser

Et eksempel er kropsbasis, hvor det kun er kreativiteten, der sætter grænser for, hvordan eleverne kan bruge kroppen. Grundlæggende handler kropsbasis om at give eleverne mulighed for at udvikle alsidige motoriske og bevægelsesmæssige kompetencer og kropsbevidsthed. Når der arbejdes med kropsbasis for elever med handicap, er det vigtigt, at aktiviteterne har tilpasnings- og differentieringsmuligheder. Hvis eleven fx ikke selv kan komme i fart, svinge eller hoppe, kan der anvendes et redskab eller bold, der skal sættes i fart/svinge/hoppe. Eleven vil opleve farten næsten lige så intenst, som hvis vedkommende selv var i bevægelse. Alt sammen i det perspektiv, at alle elever har mulighed for at træne, øve og eksperimentere med fx balance, spænding, afspænding og grundlæggende bevægelser som fx at klatre, hænge, svinge og springe.

Artiklen fortsætter under banneret

Et andet eksempel er boldspil og boldbasis, hvor udbuddet er enormt og meget varieret. Området indeholder fx mindre kaotiske spil som fx boccia, goalball, bordtennis og kinball. Retningslinjer og struktur for denne type af aktiviteter vil give flere elever et bedre udgangspunkt for deltagelse. Hvis man arbejder med ’de store boldspil’ kan man med fordel gøre spillene mindre kaotiske og mindske sværhedsgraden ved fx at ændre på spillerantal, retningslinjer, rekvisitter, banestørrelse, osv. Indholdsområdet indeholder også mulighed for individuelle øvelser med bold, hvor eleverne kan eksperimentere og øve sig i tekniske færdigheder ved at bruge slag og kast med mange forskellige typer af bolde. Der kan udarbejdes særlige handlebaner, hvor eleverne skal under, over, gennem, op i, osv.

Det er altså muligt at vælge undervisningsindhold, som i udgangspunktet er mere inkluderende. På http://tibis.dk/indholdsomraader/ har vi beskrevet overordnede tilgange til hvert indholdsområde indenfor Alsidig idrætsudøvelse og på http://tibis.dk/praksiseksempler/  kan du finde eksempler på praksis. Desuden indeholder bogen 'Alle til idrætogså mange gode praksiseksempler på nye måder at tilgå indholdsområderne.    

-----

Tilpasset Idræt og Bevægelse i Skolen (www.tibis.dk) er et projekt, der har til formål at udvælge og beskrive didaktiske og pædagogiske metoder, der kan styrke elevernes deltagelse i idrætsundervisningen - uanset forudsætninger og handicap. 6 trin til inkluderende idrætsundervisning er en artikel, der er udgivet i fagtidsskriftet MOV:E (https://www.epaper.dk/fiibl/move-/). Denne blog præsenterede det femte af de seks konkrete trin. Alle materialer, vejledninger og inspiration er samlet på det helt nye online univers www.tibis.dk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
979 andre er allerede tilmeldt