Blog
6   13

Faglærerens udfordringer

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Faglæreren er ofte ugens gæst. Det giver nogle udfordringer.

Noget af det jeg skatter højt i mit lærerarbejde, er muligheden for med- og selvbestemmelse i forhold til, hvordan jeg tilrettelægger undervisningen. I de senere år er denne mulighed kommet under stadig større pres. En ensidig portalpolitik, en kompleks prøveform og bindinger fra centralt hold udfordrer lærernes metodefrihed. 

Med den nye læseplan er bindingerne fra ministeriet heldigvis løsnet, og mon ikke de nye undersøgelser om udbytte af læsning kommer til at betyde, vi igen ser trykte klassesæt på hylderne? 

Lærere med kompetence 

Som udgangspunkt finder jeg, at det giver vældig god mening, man skal have linjefag/kompetence i det fag, man skal undervise i. Det må alt andet lige give en bedre base for den undervisning, der skal finde sted. 

Artiklen fortsætter under banneret

Kendt udfordring 

Ovenstående har dog givet en udfordring for faglærere i det daglige skoleliv. Der findes mange måder at være faglærer på. Nogle har mange fag eller timetunge fag og bliver således fast tilknyttet et team. Andre bliver ugens gæst. En time i et fag i hver klasse. 

At det giver udfordringer i forhold til relationsarbejdet med eleverne, er vel en selvfølge. Det er forfra hver gang, man træder ind i lokalet. Dette udfordrer den faglige samtale, da man har ganske få sekunder til hver elev, hver uge. 

Uventet udfordring 

Den uventede udfordring er den, der opstår i forhold til teamsamarbejde. Som faglærer har man sjældent indflydelse på den pædagogiske linje, der lægges. Man kan opleve, at eleverne skal arbejde i faste grupper, hvis sammensætning ikke nødvendigvis fungerer fagligt i dit fag. Eller man oplever manglende forståelse for, at et projektarbejde med to dages efterfølgende fremlæggelse, koster faglæreren fem procent af det samlede timetal. 

Heldigvis er de fleste team åbne for faglærerens input. Men når de ikke er, koster det på arbejdsglæden.  

Løsninger 

Hvordan løser vi udfordringen? Hvis ikke det kan klares med almindelig dialog, er man nødt til at lave faste aftaler på skolen om genplacering af mistede timer i de små fag. Det gør man i forvejen på gymnasierne, så mon ikke også det kan lade sig gøre i folkeskolen? 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
923 andre er allerede tilmeldt