Så fandt et uvildigt internationalt forum da endelig frem til det, som vi andre uvidende har haft en anelse om længe (Folkeskolen nummer 3), men det går nok, som det er gået mange gange før. Da nyheden er af positiv karakter, så har den ingen interesse for medierne, det er jo nu engang sådan, at det negative vækker mest opsigt - sælger flest blade eller giver flest stemmer.

Undersøgelsen falder ellers fint sammen med de efterhånden talrige tilfredshedsundersøgelser, der enstemmigt siger 80-85 procent tilfredse og cirka ti procent utilfredse med den lille krølle, at de ti procent utilfredse stort set er dem uden praktisk forbindelse med folkeskolen. På den baggrund er det rimeligt, at folkeskolen tager mindst 90 procent af æren. Hvad er det da, som får folk til at sige: Den lærer glemmer jeg aldrig. Eller: Han har betydet umådelig meget for mig. Er det ham, som var virkelig god til at lære andengradsligninger fra sig eller få alle til at beherske den tyske grammatik? Nej. - Det har jeg aldrig hørt - begrundelsen har stedse været menneskelige egenskaber, et eller andet, som ikke var fag - uhåndgribelige egenskaber, som eleverne opfattede og forstod, men som ikke kan vejes og måles.

Hvad er da 'en god lærer'? Svarene er mangfoldige, men man vil altid finde en kerne, som består af menneskelighed i videste forstand. Det faglige er en så selvfølgelig forudsætning, at det ikke skal nævnes. En god lærer respekterer eleverne, ligesom de respekterer ham på grund af hans menneskelige egenskaber og hans faglige viden. Lærer og elever er ikke og har aldrig været 'lige', som man prøvede på at bilde folk ind engang.

Der vil altid være den forskel, som ligger i selve ordene 'lærer' og 'elev'.

Nogle mennesker er født med den indlevelse og følsomhed, som er en nødvendig forudsætning for at udvikle sig til en virkelig fremragende lærer, det er noget, som kun er få beskåret, og som ikke kan læres fuldstændigt, eleverne vil altid registrere forskellen. Det synes klart at fremgå, at ren faglighed og faglig dygtighed ikke er fyldestgørende.

Det ser ud, som om vi er på rette vej - måske mere 'på trods af' end 'på grund af'. Professionalisme er udmærket, men gør det ikke alene.

Undersøgelsen er godt nyt for vort skolesystem, den fortjener mindst lige så megen - om ikke mere - presseomtale og anden opmærksomhed som den efterhånden herostratisk berømte læseundersøgelse, med hensyn til hvilken jeg fuldt ud kan tilslutte mig Holger Henriksen, som sagde: Jeg forstår det ikke! De læser glimrende i 2. og 4., men har glemt det i 3.

Bent Thøsing

Nørre Åby