Blog
3   24

Hvem tegner de store linjer for folkeskolen?

Abonner på nyt om Katrine Fylking i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er brug for, at vi på alle niveauer i foreningen sætter spørgsmålstegn ved målstyring, styring af skolen og fondenes indflydelse, da det er tre ting, som hænger uløseligt sammen, og i sidste ende handler det om, hvilken skole vi skaber.

Foto: Jan Klint Poulsen

Intentionen var fra politisk side i 2017 med lempelsen af Fælles Mål, at give lærerne en øget frihed og styrke deres professionelle dømmekraft. Det er ikke det, vi oplever. I København er målstyring stadig det bærende element. Det ses i de projekter, som gennemføres på skolerne, som alle er integreret i kommunens intention om at være en datadrevet organisation, som jo danner fine rammer for målstyring. Kommunen har investeret mange millioner i læringsplatforme og kommunen er afhængig af fondsmidler fra for eksempel A.P. Møller Fonden. Det afleder et vigtigt spørgsmål – nemlig spørgsmålet om, hvem der tegner de store linjer for skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

A. P. Møller Fonden har gennem de sidste år haft 6 store projekter i mange-million-klassen i København. 5 ud af de 6 projekter handler om at implementere og fastholde læringsmålsstyring. Det er blandt andet skoleledelsesuddannelsen og Læring der ses. A.P. Møller Fonden er altså i høj grad med til at fastholde, at skolerne fortsat er underlagt læringsmålstyringen. De digitale læringsplatforme og de digitale læringsportaler har vundet indpas med hundrede kilometer i timen de senere år. Og med krav om digitalisering, indgår de som en ”naturlig” del af lærernes arbejde, og vi oplever, at de stille og roligt overtager vores didaktiske frihed og vores professionelle råderum.

Resultaterne fra en ny stor international undersøgelse ePirls er netop blevet præsenteret. Det kom blandt andet frem, at danske skoleelever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen fortæller os, at det er fordi, eleverne læser på skærme og ikke i bøger. Vi skal være bevidste om, hvad det er, der sker, når det indirekte forventes, at al vores undervisning gennemføres på de digitale læringsplatforme. 

Kommercialisering og privatisering er en trussel for folkeskolen. Vi skal være opmærksomme på, at der er parter, som kæmper for at få indflydelse i skolen og profit. Vi er nødt til at arbejde for en større demokratisk kontrol i forhold til, hvilken indflydelse de har på skolen. Det arbejde skal gøres i alle led i vores forening – af den enkelte lærer – i de faglige klubber - i skolebestyrelserne – i de enkelte kredse - og i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

Ovenstående synspunkter er fremført på Københavns Lærerforenings generalforsamling 2019.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ