Blog
0   9

Hvad nytter talentarbejde i folkeskolen egentlig?

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

“De dygtigste elever skal nok klare sig” - den sætning har Christian Storm Tholberg efterhånden hørt til hudløshed. Første gang han blev præsenteret for udtalelsen, var i forbindelse med hans allerførste berøring med talentbegrebet i folkeskoleregi. Dengang besluttede han sig for, at han ville gøre det sejt at være klog.

Gennem de seneste fem år har Christian Storm Tholberg, lærer og talentvejleder på Erritsø Fællesskole, Fredericia har haft fokus på talenter i den danske folkeskole. I det nedenstående redegører han for hvorfor han mener at talentudvikling er en vigtig brik i det danske skolesystem. 

Hvad nytter talentarbejde i folkeskolen egentlig?

Spørgsmålet er ikke om, hvorvidt de dygtigste elever klarer sig eller ej - det er mere spørgsmålet om, hvordan man får udnyttet deres potentiale. Derfor, hvad nytter talentarbejdet? Ret meget, faktisk. Ved at sætte fokus på de dygtigste elever i skolen, hæves den faglige overligger betydeligt. Jeg har netop ført en 9. klasse op til eksamen, faktisk min første rigtige 9. klasse, forstået på den måde, at jeg har haft dem fra 7. til 9. klasse. De har været forsøgspersoner, når jeg har udsat dem for nye ideer og ting der skulle afprøves indenfor opgaveformuleringer, undervisningsdifferentiering osv. alt sammen med fokus på talentudvikling.  For hvad sker der egentlig, når de dygtigste elever bliver udfordret? Det er Emma svaret på.

Udviklingen bag årets UngeForskere 2019

Artiklen fortsætter under banneret

I slutningen af april måned vandt Emma titlen som årets UngeForskere 2019. Denne kåring og sejr, var resultatet af tre års kontinuerligt talentarbejde i skolen, hvor man har turde udfordre eleverne mere end det gængse. Titlen som årets UngeForskere 2019 er udelukkende Emmas, for hendes projekt er ekstraordinært, imponerende og er udbyttet af et kæmpe arbejde - alt dette er Emmas værk, hendes fortjeneste. Det er processen frem mod titlen, der er kan vise, hvor langt man kommer ved at sætte fokus på talentarbejdet i skolen. Havde Emma vundet UngeForskere 2019, hvis hun ikke netop var startet i min 7. klasse tilbage i 2016? Næppe!

Da Emma startede i 7. klasse på Erritsø Fællesskole var hun god, ikke ekstraordinær, bare god. Når jeg sidder og kigger det gamle materiale fra hendes 7. klasse igennem, kan jeg se at hun var god, men udover matematik var hun ikke i top 3. Da hun gik ud af 9. klasse, var hun klart i toppen i alle fag. Hun blev i 7. klasse screenet til ScienceTalenters Genius-projekt, men var ikke “klog” nok til at deltage i programmet. Min påstand er, at der sidder elever med Emmas faglige niveau og potentiale i hver eneste 7. klasse. Spørgsmålet er bare, hvordan man støber en UngeForskere vinder?

Tre år med talentudvikling

Den talentudvikling jeg har praktiseret, har ikke kun været for Emmas skyld. Det har været for hele klassen. Efter tre års kontinuerligt talentudvikling, kan jeg kigge tilbage på følgende: 17 elever har været i semifinalen i UngeForskere. 9 elever har været i finalen. Faktisk har klassen været repræsenteret ved UngeForskere finalen alle tre år. Klassen opnåede i sommerens eksamener et imponerende flot resultat. Disse resultater kan sikkert overgåes af andre skoler, men her er grundlaget nødvendigvis ikke det samme. På årgangen var der fire andre klasser, her gik 0 elever gået videre til semifinalen i UngeForskere. 

For netop Emmas klasse, har det været en del af dagligdagen, at møde undervisning der er differentieret efter ABC-modellen. Det har været naturligt at sætte fokus på processen frem for produktet. Ved at arbejde med ABC-modellen og jævnligt tilbyde TalentCamps, har eleverne opnået forskellige faglige fællesskaber, hvor de har nørdet og grint sammen. Det handler om at skabe en kulturændring, hvor man tør stille krav til eleverne.

Talentudvikling handler i bund og grund om, at give eleverne muligheden. Muligheden for at dygtiggøre sig, udfolde sit faglige potentiale og vise sit værd. Giv dem muligheden, så skal de nok selv gribe den.

Talentudvikling - også for ikke-talenter

I Danmark har vi en kultur og nærmest tradition for at sætte fokus på de udfordret elever. Det skal vi blive ved med. Her kan talentudvikling være et værktøj. I og med at man sætter større krav til eleverne, forventer man også mere af dem og på dem måde, vil alle gøre en ekstra indsats. Når man jævnligt anvender ABC-modellen, er min oplevelse, at jeg får mere tid til at hjælpe de udfordret elever, netop fordi de dygtige elever ved hvad de skal og har fået en opgave der kræver, at de gør sig umage. ABC-modellen giver mig mulighed for, at hjælpe de elever der har brug for min hjælp og dermed understøtte deres læring. Derudover betyder det ret meget, at de udfordret elever får nogle opgaver som de rent faktisk kommer i mål med. Derfor er talentudvikling ikke kun for talenterne, men for hele klassen.

Sidst, men ikke mindst, er talentudvikling ikke bundet op på et enkelt fag. Det gælder hele skolen. Når en elev arbejder med ABC-modellen, kan det godt være, at eleven i dansk arbejder på A-niveau, mens eleven i fysik/kemi arbejder med opgaver på C-niveau. Det kræver, at læreren tør tale åbent med eleverne om, hvem der er dygtige til hvad og hvem der er udfordret. Det kræver en åbenhed og denne åbenhed skal først opbygges. Talentudvikling skal blive en naturlig del af klassens skoledag.

For at lykkes med talentudviklingen i skolen kræver det mod. At man tør stille krav til eleverne og at man tør tale om de dygtigste elever - og ikke bare lade dem klare sig selv. Det kræver en kulturændring og mange diskussioner. Hvis man tør dette, er der gode muligheder for, at det bliver sejt at være klog! Og hvem ved, lige pludselig har man måske en vinder af UngeForskere, NextLevel eller lignende på sin skole!

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.362 andre er allerede tilmeldt