Folkeskolen er som udgangspunkt for alle børn. At skabe rum for alle skoleelevers deltagelse, læring og trivsel er en kæmpe udfordring. En udfordring, som i folkeskolens 200årige historie har været løst med varierende grader af succes. Når et samfund netop har som ambition, at alle skal være med, at vi som udgangspunkt ikke accepterer, at individer efterlades ude på et sidespor, så stilles der store krav til de institutioner, der skal forvalte denne ambition. Folkeskolen har i alle årene været en central faktor bag denne ambition, og Danmarks status som et af klodens rigeste og mest velfungerende samfund skyldes bl.a., at folkeskolen fortsat lykkes med at være fødselshjælper for etablering af sammenhængskraft, viden, kreativitet, dannelse, social bevidsthed og respekt for demokrati og frihed.

Når politikerne vælger at spare på folkeskolen, reagerer lærerne. Det skal de. Det er deres forbandede pligt som eksperter i undervisning af børn at fortælle befolkningen, når noget går skævt i selve samfundets livsnerve. Ligegyldighed ville være den værst tænkelig reaktion, så hermed en opfordring til at fortsætte kampen for en bedre folkeskole med udviklende arbejdsvilkår for børn og voksne. En kamp som formentlig er et vilkår, tilpasset opgavens vigtighed.

Mens denne kamp forhåbentlig fortsætter er her en række anbefalinger til, hvordan folkeskolen anno 2019 kan arbejde med inkluderende mindset, som netop respekterer, at alle elever skal have mulighed for at deltage og opleve sig som værdifulde medlemmer af et fællesskab. Anbefalingerne er bredt set allerede en del af danske læreres faglighed og dermed også genkendelig hverdag på mange skoler. Alligevel kan det være befordrende for alle fortsat at gøre sig klart, at inkluderende skolemiljøer er centrale for, at vi fortsat leverer kompetente generationer og disse miljøer opstår når:

En skoles ledelse og lærere er enige om, hvordan de forstår og tolker begrebet inklusion i deres lokale kontekst, og at de som afsæt forstår, at begrebet inklusion ikke er en metode, men et mindset.

En skoles ledelse helt synligt kræver, at skolens personale arbejder inkluderende, ikke bare som en ”skuffeværdi”, men som en daglig synlighed.

En skoles ledelse og lærere er bevidste om, at kategoriserende narrativer om børn og deres forældre skal bekæmpes. Børn er først og fremmest børn, og de er kommet i skole for at lære på alle plan, uanset hvilke udfordringer de måtte have. Så afsættet er, at der tales og drømmes stort på alle børns vegne, også når der er udfordringer.

En skoles ledelse og lærere aftaler et professionelt sprog for samarbejde, som altid har elevernes positive udvikling som mål. Det professionelle samarbejde skal kunne tåle selvkritik med ambitionen om, at alle led hele tiden ”spiller hinanden bedre”, og at det er OK, at kolleger bruger deres specifikke ekspertise, og at det faktisk forventes, at man kan dygtiggøre hinanden

En skoles ledelse og lærere arbejder for, at skolen hele tiden udbygger multiple muligheder for eleverne, således at børn, der udfordres i kortere eller længere perioder, altid har et andet tilbud på samme matrikel

En skoles ledelse og lærere hele tiden minder hinanden om, at børns udvikling undertiden larmer, fylder, irriterer – kort sagt udfordrer, og at dannelsen af hele mennesker kræver, at lærere og ledelse formår at tage deres pædagogiske faglighed på sig, og at de i øvrigt holder af netop de udfordringer, som børns udvikling er garant for.

En skoles ledelse insisterer på, at en lærer, der ikke bryder sig om at arbejde med børn, heller ikke er ansat på skolen

En skoles ledelse og lærere erkender, at ikke alle elever kan nå det samme på samme tid, og at tålmodighed i forhold til børns udvikling og læring er en nødvendig udvist egenskab hos alle

En skoles ledelse og lærere er både bevidste og enige om, at anerkendende tilgange og relationsskabende pædagogik er det daglige udgangspunkt

En skoles ledelse og lærere grundlæggende respekterer viden og ser sig selv som videnspersoner, der ikke først og fremmest arbejder ud fra synsninger, men som underviser og argumenterer med afsæt i viden fra forskning, teori og praksis.

En skoles ledelse og lærere forstår, at gode undervisere er lærere, som har stor faglig viden inden for deres fag. Faglig viden giver overskud til at lede klassen og til at handle både strukturbaseret og situeret.

En skoles ledelse og lærere er enige om, at man som udgangspunkt ikke skælder ud på børn.

En skoles ledelse og lærere forstår, at succes i forhold til inklusion opstår, når der allerede fra 0-klasse arbejdes intensivt med at lære eleverne at være og agere inkluderende i dagligdagen, og at der sideløbende insisteres på, over for forældre og børn, at ekskluderende adfærd ikke accepteres.

En skoles ledelse og lærere forstår, at børnene som udgangspunkt SKAL være i skolen – lærerne og deres ledere KAN være der.

En skoles ledelse og lærere er bevidste om deres status som rollemodeller. Eleverne i skolen ser og tager i høj grad ved lære af de voksne, de dagligt omgås gennem 10 års skolegang