Debat
1   50

Computere ... grænseløse muligheder og endeløse konflikter

Dagen starter med at ældstedatteren og jeg sidder i bilen på vej til gymnasiet, da hun udbryder: ”moar”, på den der bestemte måde, der signalerer, at nu kommer der noget vigtigt. ”Ved du egentligt godt, at dine elever snyder dig, når de sidder ved computeren?”

Så fortæller hun, hvordan 3.g´erne er eksperter i at se mega flittige ud og skrive helt vildt mange noter, mens læreren snakker. Men hvis man logger på messenger, så har de i virkeligheden gang i en lang diskussion om weekendens bytur og sladder. Læreren opdager selvfølgelig ingenting. Teenagerne vinder kampen om computeren 1-0 uden modstand.

Hun fortsætter med at fortælle om gymnasielevernes harme over at blive overvåget elektronisk til eksamen (her forsøger jeg mig med et kvalificeret modsvar, som straks skydes i sænk), og hvordan en ung it-kyndig lærer har prøvet at forklare dem, hvorfor de ikke skal forsøge at omgå systemet. Alene det, at rektor har signaleret, at man ikke kan snyde, er som at vifte med en rød klud til tyrefægtning. Samtlige gymnasieelever betragter det vel nærmest som en challenge. Så selvfølgelige rister de unge mennesker den stakkels lærer totalt og slutter en timelang diskussion med et nådesløst dolkestød, der får ham til at indrømme, at man sagtens kan snyde systemet, uden at det kan spores. Skakmat!  2-0 til teenagerne og mandlig lærer ydmyget af en flok tøser.

Artiklen fortsætter under banneret

På arbejde går jeg forbi glasvæggene ind til klasselokalerne og standser ud for en dreng, som sidder og spiller et skydespil. Knægten er dybt optaget og ser mig ikke. Jeg overvejer for og imod, om jeg skal forstyrre undervisningen for at irettesætte ham. Men jeg ender med at lade være og går videre. Der står nu 3-0 til teenagerne.

I 7. klasse har vi dansk. Drengene sidder med hovederne tæt sammen og stirrer intenst på skærmen. Enhver idiot kan selvfølgelig godt regne ud, at det ikke er grammatiktræning, der er så interessant, så uden at se skærmen forlanger jeg, at de nedlægger fodboldkampen (hvilket i øvrigt var godt gættet af mig). De er tilpas fornærmede til ikke at tabe ansigt. Endelig et point til den voksne. Nu står der 3-1.

Senere er jeg vikar i 8. klasse. På vej ind i lokalet spotter jeg tilfældigvis, at drengen i den blå trøje ser tegnefilm. Timen starter, jeg giver instrukser, drengen ser stadig tegnefilm. Med ryggen til og midt i en sætning slår jeg ned og siger totalt læreragtigt: ”Dig derovre, sluk for din tegnefilm”. Jeg nyder selvtilfreds det overraskende sus, der går gennem forsamlingen. Ha. Got ya! 3-2.

Eleverne skal læse en tekst og besvare spørgsmål. Jeg stiller mig ved siden af en langlemmet knægt, som sidder mageligt tilbagelænet med armene over kors og betragter sin computerskærm, hvor teksten på mirakuløs vis skriver sig selv. Han samler sig lynhurtigt, da jeg spørger, hvad han foretager sig, og svarer, at de godt må arbejde sammen 2 og 2. Og han er altså sammen med Gustav. Gustav sidder i den modsatte ende af klassen, så jeg synes måske at begrebet ”samarbejde” er en mild overdrivelse, men det med at være sammen var jo rigtig nok. Møgunge! 4-2 til teenagerne.

Sådan går det slag i slag. Telefoner indsamles. Computere klappes sammen ved alle beskeder. Det er kort sagt en fuldstændig almindelig dag, hvor den største begivenhed er, at vi åbner Aula for første gang, og jeg forsøger at hitte rede i, hvordan eleverne kan se deres lektier på Meebook. Det synes vi vist alle sammen, at der var indviklet og ulogisk, men det føltes faktisk jævnbyrdigt for en gangs skyld.

Dagen slutter med lærermøde. Vi voksne er ikke et hak bedre end børnene, for den ene efter den anden dimser diskret med sin mobil. Nogen arbejder – skriver mails og den slags. Jeg skriver sms ´er til mine børn og skimmer nyhederne. Nu er jeg jo rigtig god til at multitaske, hvis jeg selv skal sige det, så jeg misser naturligvis ingenting!

Om aftenen prøver jeg at forklare min mand, at kombinationen af computere og børn ikke er særlig hensigtsmæssig. Meebook er en komplet misforståelse efter min mening. Det er altså bedre med papir og blyant, og det også er videnskabeligt bevist, at skærmlæsning ikke er den bedste måde at lære på. Min mand påpeger, at fremtidens job foregår på computer. Ja okay. Pisse irriterende argument. Men jeg synes altså ikke, at børn har en ret god arbejdsmoral, hvis der er skærme i nærheden.

Dagen slutter med at min bedre halvdel lufter hunden i tusmørket og ser et mistænkeligt blåt lys fra yngstedatterens værelse. Hun burde have sovet i timevis, men chatter med veninderne. Snydt for en 10'er!  5-2 til teenagerne. Game over and out.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ