Skoleledelse
0   234

Ledelse forlader skole

Samarbejdsproblemer endte med, at både inspektør og viceinspektør forlader Nordgårdskolen i Århus

Skoleinspektør Jørgen Sand og viceskoleinspektør Jette Lauritsen forlader 1. marts Nordgårdskolen i Brabrand ved Århus efter længere tids samarbejdsproblemer mellem ledelsen og skolens lærere.

Problemerne førte i efteråret til, at Århus Kommunes skolevæsen satte konsulentfirmaet Nellemann til at komme med nogle bud på, hvordan det psykiske arbejdsklima kunne forbedres, men da resultaterne af en række interview med ansatte blev fremlagt for ledelsen i sidste uge, endte det med, at skoledirektør Jens Nygaard udsendte en kortfattet pressemeddelelse, hvor der står, at både Jørgen Sand og Jette Lauritsen skønner, 'at det ikke er muligt at genetablere tilliden i forhold til lærerpersonalet, hvorfor de har besluttet at fratræde deres stillinger'.

Artiklen fortsætter under banneret

I lokale medier er der blevet gættet på årsagerne til samarbejdsproblemerne, men ingen af sagens hovedpersoner ønsker at kommentere situationen. Det gør lærerne heller ikke. Deres tillidsrepræsentant Poul-Ejnar Andersen har kun denne kommentar:

'Der dukker nye mediehistorier op hver dag, og der bliver gættet i den ene og den anden retning, men det eneste, lærerne ønsker sig, er ro'.

Problemerne gik op i en spids i august sidste år, da lærerne ikke kunne få en klar fordeling af fagene eller få et færdigt skema. 58 ud af 60 skemaer var desuden fyldt med fejl. Situationen blev af skoleinspektør Jørgen Sand forklaret med knas med edb-systemet Matrix, men stemningen var så dårlig, at lærerne mistede tilliden til ledelsen. I et brev, som blev sendt til skoledirektøren i oktober, klagede de over en lang række punkter, blandt andet dårligt arbejdsmiljø og svigtende kommunikation.

Nordgårdskolen har over 90 procent tosprogede elever, men samarbejdsproblemerne har ikke noget med elevsammensætningen at gøre.

Der dukker nye mediehistorier op hver dag, og der bliver gættet i den ene og den anden retning, men det eneste, lærerne ønsker sig, er ro


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks