Historie
0   8

Censorer: Fremtidens historielærere har for lidt tid til at lære for meget

Manglende sammenhæng mellem krav og resurser går igen som forklaring, når censorerne vurderer den faglige kvalitet i historieeksamenerne på læreruddannelsen lavt. Censorerne lader dog tvivlen om vilkårene komme de studerende til gode, når der uddeles karakterer. I samfundsfag vurderes både de studerendes didaktiske og fagfaglige grundviden dårligere i år end sidste år.

Hele 763 eksaminer er der blevet afholdt i historie på landets læreruddannelser i 2019. Karaktererne faldt en smule i forhold til 2018, og mens godt 90 procent af censorerne vurderede, at der var tale om et tilfredsstillende prøveforløb, var de noget mere kritiske over for den faglige kvalitet i eksaminerne.

Knap 30 procent af censorerne vurderer den faglige kvalitet som neutral eller utilfredsstillende, og ifølge årets censorrapport lyder en gentagende forklaring, at der simpelthen ikke er sammenhæng mellem de faglige krav til de studerende, og de resuser, der afsættes til at lære dem at leve op til dem.

"Uddannelsens konstruktion vil for meget på for lidt tid, hvilket gør det svært for de studerende at leve op til forventningen på alle felter - faglig indholdsviden, didaktisk og pædagogisk viden, praksis og refleksion relationerne mellem de tre felter", skriver en censor i rapporten, hvoraf det også fremgår, at historiefaget er i vækst på læreruddannelserne.

Tvivl kommer studerende til gode

Artiklen fortsætter under banneret

At karakterersnittet alligevel ikke er dalet mere end fra 7,92 i 2018 til 7,79 i år, vurderer rapporen "i høj grad" hænger sammen med, at bedømmerne tager uddannelsens opbygning i betragtning, når der skal uddeles karakterer.

"Man må i vid udstrækning lade sin tvivl komme de studerende til gode", skriver en censor. "Min vurdering er naturligvis afgivet under de forhold, faget har at agere under", skriver en anden.

Mangelfuld faglig viden og i særdeleshed manglende undervisningstid nævnes som historiefagets primære svagheder på læreruddannelsen.

I forhold til 2018 vurderer censorerne de studerendes fagdidaktiske kompetencer til et gennemsnit på 3,52 på en skala fra 1-5. Sidste år lød scoren på 3,75.

Den fagfaglige grundviden blev modsat vurderet 0,29 højere i 2019 i forhold til året før - dog er et gennemsnit på 3,33 stadig under den fagdidaktiske bedømmelse.

Når det kommer til evnen til at kombinere den fagdidaktiske og fagfaglige grundviden, vurderer censorerne de studerendes evner til at ligge på 3,45 i gennemsnit.

Manglende refleksion i samfundsfag

I samfundsfag peger censorerne på, at eksamen har en fin balance mellem det fagdidaktiske og det fagfaglige, men at der skal stilles mange uddybende spørgsmål til de lærerstuderende for at få dem til at reflektere over fagdidaktiken.

Årets censorrapport peger desuden på, at det at søge og omsætte viden "åbenbart er en udfordring for en ikke uvæsentlig gruppe af de studerende".

"Det faglige grundlag hos nogle studerende er overraskende ringe. Mange af de studerende er tilsyneladende ikke bevidste om, hvordan det påvirker deres handle repertoir som lærere", står der i rapporten.

Samfundfagscensorerne vurderer de studerendes fagdidaktiske kompencer (2,8) og kernefaglige grundviden (2,7) lavere end deres censorkollegaer i historie på en skala fra 1-5. Et fald på 0,6 i begge kategorier i forhold til 2018.

Sidste år var der ikke en eneste censor, der gav bedømmelsen 1. Det gjorde 10 procent i 2019.

Også samfundsfagscensorerne peger på, at koblingen mellem den fagdidaktiske og fagfaglige grundviden kan styrkes. Den vurderes til at ligge på 3,0 i gennemsnit.

"Samlet set må det konstateres, at der fortsat skal arbejdes med kvalificeringen af de studerendes fagdidaktiske kompetencer, kernefaglige grundviden og integrationen af de to", konkluderer rapporten.

"Når man vurderer et helt eksamenshold, er der for mange studerende, som ikke har opnået de forventede kompetencer efter at have haft samfundsfag et halvt årsværk".

Karaktergennemsnittet ved årets eksaminer i samfundsfag lå på 7,3 mod 7,5 i 2018.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.251 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
204 andre er allerede tilmeldt