Elever under vand

Viljen afgør, om man kan begå sig i et nyt valgfag i ekstrem sport

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever må ofre sig

Morten Oldrup fik ideen til at bringe ekstrem sport ind i folkeskolen, mens han gik på seminariet. Den opstod som en kombination af tre ting: Han har selv spillet håndbold på eliteniveau, han elsker at prøve sine egne grænser af, og som træner for et håndboldhold i anden division arbejder han med både personlighedsudvikling og teambuilding.

'Efterskolerne tilbyder eleverne fag, hvor de kan udvikle deres personligheder, så hvorfor skal eleverne i folkeskolen ikke også have lov at prøve deres grænser af og på den måde få større indsigt i, hvad de kan magte?', spørger Morten Oldrup.

I ekstrem sport lærer eleverne blandt andet at sætte sig et mål, og de finder ofte ud af, at de godt kan nå det, hvis de ofrer sig lidt mere, end de måske umiddelbart har tænkt sig.

De fem elever svømmer frem og tilbage i bassinet. De er kommet igennem de tre dykkerøvelser, så Allan Brøndum Sørensen dukker op af vandet og signalerer til de andre, at de skal holde sig klar.

Marianne Ravn sidder yderst på en stol og bider negle. Ved sin side har hun Henriette Taaning, der også har valgt at vente. Hun har prøvet at dykke før, men hun bakker Marianne Ravn op. De to er de eneste piger på holdet.

'Marianne har ingen grund til at være nervøs, men jeg kan godt forstå, hun er det. Vi har alle vores grænser, og det er dem, vi skal prøve at overskride. Det er så vores eget ansvar at melde fra, hvis vi ikke vil mere', siger Henriette Taaning.

Selv var hun tæt på at sige stop, dengang hun skulle klatre rundt i et højt træ i mørke, men når alle de andre gjorde det, så kunne hun vel også, mente hun.

'Bagefter var jeg bare så glad', siger hun, mens dykkerne på det første hold kommer op af vandet. En af dem er Lars Petersen, som er vildt begejstret for turen under vand:

'Jeg var næsten vægtløs, og jeg kunne snakke med de andre ved hjælp af mine hænder og fingre. Det var faktisk lettere at forstå, hvad de mente, end man skulle tro'.

'Vi mennesker plejer ikke at kunne blive under vandet i så lang tid, så det er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for', supplerer Mathias Tygstrup-Olsen, da han er oven vande igen.

Marianne Ravn tager sig sammen, krænger udstyret på og springer i vandet. Hun gennemfører de to første øvelser uden problemer, men ventetiden i svømmehallens kolde luft koster hende dyrt. Hun fryser så meget, at hendes klaprende tænder ikke længere kan holde om mundstykket. Hun må give op.

'Jeg forsøgte at prøve noget, jeg egentlig ikke har lyst til, men nu ved jeg, at jeg aldrig skal tage en dykkermaske på igen. Jeg kan ikke lide, når der ikke er åbent omkring mit ansigt'.

Seks er faldet fra

Det kommer bag på Morten Oldrup, at Marianne Ravn ikke gennemfører.

'Hun plejer at være nervøs, men når hun først kommer i gang, er hun som regel en af de sejeste på holdet. Hun kan utrolig meget, men selvfølgelig har hun også sine grænser. En af dem nåede hun i aften. Hun stod af, og det er et valg, der kræver vilje'.

Og netop viljen er det altafgørende for at kunne begå sig i ekstrem sport. En af fordelene er, at eleverne straks kan se konsekvensen af deres handlinger, mener Morten Oldrup. Det har blandt andet betydet, at der kun er ni elever tilbage ud af de 15, der meldte sig.

'Nogle er faldet fra på grund af skader, som de har pådraget sig andre steder, mens andre troede, de kunne komme til at spille fodbold det meste af tiden. Der var også et par stykker, som mente, de var nogle supermænd, men de havde det kun i munden. Man behøver ikke være fysisk stærk for at være med, hvis bare man har en Superman inden i sig'.

Han mener ikke, en elev kommer til at føle sig som taber, hvis det viser sig, at han ikke kan begå sig i ekstrem sport.

'Hvis en elev hellere vil i byen med kammeraterne frem for at bruge 24 timer en fredag-lørdag på at tage på overlevelsestur, er han ikke mentalt klar til at prøve sine grænser af. Derfor oplever han det ikke som et nederlag. Han vender blot tilbage til det punkt, han kom fra, inden han begyndte på ekstrem sport'.

Til gengæld skaber faget masser af vindere, for eleverne kan bruge oplevelserne på længere sigt, mener Morten Oldrup.

'De finder ud af, hvad de kan, og hvad de ikke kan. Samtidig kan de sætte sig et mål, og de ved, hvad de skal yde for at nå det. Den samme evne har eliteidrætsudøvere, og derfor er de så eftertragtede i erhvervslivet'.

Han har mere end én gang set et truende nederlag blive vendt til sejr.

Det kan Mathias Tygstrup-Olsen tale med om.

'Jeg har højdeskræk og havde ikke regnet med, at jeg turde rapelle ned ad en 45 meter høj silo. Så jeg syntes selv, jeg var ret sej, da jeg stod nede på jorden igen'.

Marianne Ravn er enig.

'Det er bare det fedeste at gå ned ad en lodret væg', siger hun.-Henrik Stanek er freelancejournalist

At tage hensyn til andre er en af de ting, jeg er blevet god til. Og til at snakke og pjatte med alle, så ingen føler sig udenforCitaterne er fra elevernes skriftlige afrapporteringer

Jeg troede, at det bare var for at få oplevelser, at man valgte faget, men du lærer også at stole på dig selv og dine kammeraterHvis vi ikke havde fået lov til at arbejde i hold på forhindringsbanen, var vi aldrig kommet igennem, for man skulle bruge både styrke, taktik og hjerne