Censorformand Hans Krab Koed peger på, at mange censorer efterlyser øget fokus på religionsvidenskabelig viden blandt de lærerstuderende.

Censorer efterlyser religionsvidenskabelighed

Censorerne i religion/kristendomskundskab på læreruddannelsen peger generelt på, at der er for lidt religionsvidenskabelig viden blandt de studerende, fremgår det af årsberetningen fra censorformandskabet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

103 beskikkede censorer har følt landets lærerstuderende på tænderne i faget kristendomskundskab/religion - og et aspekt går igen i mange af kommentarerne fra censorerne, når de skal vurdere kvaliteten af de studerendes indsats og viden, påpeger censorformand for kristendomskundskab/religion, lektor Hans Krab Koed.

"Der er censorer, der peger på, at der er for lidt religionsvidenskabelighed", siger han.

Rapport: Lærerstuderende fravælger at skrive bachelor i kristendomskundskab 

I årsberetningen fra censorerne fremgår det direkte, at censorerne især kommenterer "meget på manglende religionsvidenskabelig viden".

Inkluderende tilgang til religionsundervisning er ikke nok

En censor bemærker: "Jeg foreslår, at religionsvidenskabelig litteratur og viden opprioriteres, så et religionsvidenskabeligt outsiderperspektiv står stærkere hos de studerende, herunder et blik for den indlejring religionsformen lutheransk kristendom har i en dansk skolesammenhæng og de konsekvenser en sådan indlejring har for den religionsundervisning, der bedrives. Det sidste er ikke mindst afgørende i skolesammenhænge, hvor der er store andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk. I disse sammenhænge er det ikke tilstrækkeligt at de studerende kender til inkluderende tilgange til religionsundervisning".

En anden censor anfører: "Udfordringen er altså stadig det med kristendomskundskab fremfor religion. Og at andre religioner først skal introduceres sent i folkeskolen. Det giver en fornemmelse af kristendom som almengyldig, og andre traditioner som sekundære".

Og en tredje censor bemærker, at "faget til stadighed har den udfordring, at der mangler en eksplicit stillingtagen til, hvordan der sikres en reel kvalitativ ligestilling og upartisk tilgang til alle religiøse og ikke-religiøse livsopfattelser".

En censor påpeger også, at den måde eksamen foregår på kan svække det faglige niveau, "da den mundtlige del har overvejende fokus på det didaktiske".

"Dette medfører mindre mulighed for at teste de studerendes fagfaglige niveau", bemærker censoren.

Reference til sidetallet i bibelen

Der er dog også bemærkninger af mere jordnær karakter til de lærerstuderendes evner - fx vidner årets prøver om, at en del af de studerende mangler viden om, hvordan man laver korrekte referencer.

"Taget i betragtning at der er tale om en professionsbachelor-uddannelse, så er det beskæmmende, hvor ringe de studerende er til at lave korrekte referencer i det skriftlige arbejde. Referencesystemer er den central del af akademisk skrivning. Der var sågar en studerende, der henviste til sidetallet i bibelen", noterer en censor sig.

Karakterniveauet i årets prøver i kristendomskundskab/religion er dalet moderat - fra 7,88 til 7,34.

Censorer gentager kritik: Fremtidens sproglærere er ikke stærke nok til deres sprog

 

 

Powered by Labrador CMS