Debat

Kundige folk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kaj Meyland i Borup mener, at det er uheldigt, at DLF har indgået en aftale med Statspensionisternes Centralforening. Det er jeg helt uenig i. Det komplicerede arbejde, der må gøres for at opretholde et rimeligt niveau for tjenestemandspensionisterne, er styrket med denne aftale. Det er meget kyndige folk, der står bag det grønstribede blad.

Derimod er jeg enig med Kaj Meyland i, at hovedstyrelsen bør bevilge penge til et fjerde pensionistkursus, dersom vore to hovedstyrelsesmedlemmer har tid og kræfter dertil. Else Johansen og Fløj-Jensen er særdeles kompetente folk, og jeg tror, at man på disse eftertragtede kurser udelukkende skal henvende sig til pensionisterne. Dernæst må kredsene landet over undersøge mulighederne for at gøre mere for pensionisterne. I Vejle-kredsen har kredsstyrelsen de sidste seks-syv år haft nedsat et udvalg af pensionister, der på kredsstyrelsens vegne har lavet otte-ti arrangementer årligt. Udvalget har et budget, der svarer til lokalkontingentet, således at deltagerbetalingen bliver ret begrænset. Der er en udmærket tilslutning, og det bidrager naturligvis til, at de fleste medlemmer ved pensioneringen opretholder medlemskabet i DLF. Den adskillelse mellem de aktive og pensionisterne, som Meyland frygter for, ville jo for alvor ske den dag, da mange udmeldte sig af DLF.

Oplysninger om Vejle-kredsens pensionistarbejde gives gerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Niels Monrad Jensen

Jelling

Powered by Labrador CMS