Debat

Om fællesskabets værdier

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak for din kommentar i sidste uge, Kirsten Jensen, om vores pjece 'Fællesskabets skole'.

Vi er i DLF enige med dig om, at det er godt at få sat ord på sine værdier. Det har netop været vores hensigt. Vi er også helt enige med dig, når du skriver, at man ikke kan agere i demokratiet, hvis man ikke ved, at der er flere meninger. Muligheden for, at børn fra alle befolkningsgrupper kan møde hinanden og møde mange meninger, er faktisk vores hovedbegrundelse for, at folkeskolen skal bevares som fællesskabets skole - som skolen, alle har ret til at gå i, og som skolen, der styrker fællesskabet - så længe, vel at mærke, at langt de fleste forældre fortsat vælger at sende deres børn i den!

Vi mener faktisk, at det mandat,folkeskoleloven giver lærerne om at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur - med den vigtige eftersætning og bidrage til forståelse for andre kulturer - er et rigtig godt mandat. Så vi er altså også helt enige med dig i, at beskæftigelse med dansk kultur ikke udelukker, at danskere er en del af et europæisk samfund og et verdenssamfund. Derfor skriver vi da også, at intet samfund kan være sig selv nok, og at et fælles værdigrundlag ikke er i modstrid med ønsket om mangfoldighed og respekt for andre. Disse elementer er tværtimod en del af det fælles værdigrundlag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et godt kulturelt fundament medfører jo ikke snæversyn og nationalisme. Vi mener modsat, 'at et solidt kulturelt fundament har betydning i forhold til at kunne agere internationalt og for at kunne forstå de fremmede kulturer, der bliver en stadig større del af vores hverdag'.

DLF mener, at folkeskolen helt og fuldt skal finansieres af det offentlige, men vi er ikke imod støtte til privat- og friskoler. Vi ønsker, at alle får et tilbud om gratis undervisning i folkeskolen, og vi ønsker, at økonomien skal være i orden, så sponsorering og brugerbetaling ikke også i Danmark maser sig ind. En gratis og god folkeskole er besluttet og ikke givet.

Når vi skriver, at forældre skal tænke det demokratiske aspekt med, når de vælger skole til deres børn, tænker vi primært på det udviklende ved det demokratiske møde i skolen for alle. Hvormed vi naturligvis ikke har sagt, at andre skoleformer er udemokratiske, men det er kun i folkeskolen, at vi sikrer, at samfundets mangfoldighed afspejles i skolens hverdag. Når vi fremhæver, at lærere som ansatte skal sikres indflydelse på deres arbejde, har vi på ingen måde tænkt, at vi skulle snuppe indflydelse fra elever og forældre. Vi har såmænd tænkt på, at lærere, der møder en god demokratisk personalepolitik fra deres arbejdsgiver, bliver bedre lærere, der lettere vil kunne blive demokratiske forbilleder for deres elever.

DLF siger meget mere end det, du har valgt at plukke fra 'Fællesskabets skole'. En god fælles folkeskole er efter vores mening ikke i modstrid med ønsket om at være verdensborger - tværtimod.

Jørgen Stampe

formand for pædagogisk udvalg i DLF's hovedstyrelse