Debat
Hvor er respekten?
Som elev i den danske folkeskole kan det være svært at bevare troen på, at det nytter noget at sige sin mening, når politikere gentagne gange negligerer elevernes svar i diverse undersøgelser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I min 9. klasse arbejder vi i øjeblikket med debatindlæg som genre. Vi har kigget på de tre appelformer, læst forskellige debatindlæg, diskuteret, argumenteret og er nu i gang med at skrive. Det er svært at vælge hvad man skal skrive om, når man er 14-15 år. En rask lille brainstorm satte gang i processen og udover klima, sociale medier og perfekhedskultur, så fyldte de lange skoledage hos mange af mine elever. Indtil en af pigerne rækker hånden op.
“Jeg vil rigtig gerne skrive om lange skoledage, og ved også hvad jeg synes der skal gøres. Men der er jo ingen der lytter til os. Hvad nytter det, at vi skriver en masse om noget, når der er ingen der tager os seriøst”.
Og det fik mig til at tænke over, hvor meget hun har ret. Jeg og andre lærere i folkeskolen bruger meget tid på at snakke om demokrati i alle dens aspekter. Hvordan man kan blive hørt og bidrage til demokratiet, også selvom man endnu ikke har stemmeret. Det kunne jo være ved at bidrage til den offentlige debat via debatindlæg. Men vores elever sidder ofte med en følelse af ikke at blive hørt.
Siden skolereformen trådte i kraft, er vores elever blevet bedt om at udfylde et utal af undersøgelser om trivsel, bevægelse, faglighed, mobning og et hav af andre ting. Og ifølge SFI svarer 8 ud af 10 elever, at skoledagen er for lang. Undersøgelser som disse er lavet flere gange og viser nogenlunde de samme tal. Det står i skærende kontrast til den virkelighed, som visse politikere har forsøgt at sælge til danskerne. Nemlig at længden ikke er problemet, men indholdet.
Men når Emma og Magnus siger, at skoledagen er for lang er det ikke for at genere arkitekterne bag den beslutning. De tager udgangspunkt i det de bliver spurgt om. De deltager i demokratiet og giver deres mening til kende. Men deres tro på, at det nytter noget kan ligge på et meget lille sted. Der sker jo absolut ingenting. Og politikerne svigter dem. De ignorerer undersøgelser der ifølge dem, peger i retning af klarsyn og erkendelse af, at alle beslutninger der træffes af voksne, ikke nødvendigvis er de rigtige.
De negligerer de unge menneskers stemme, som de i øvrigt selv har bedt om, og det er respektløst.
Hvis vi vil have engagerede unge til at deltage i demokratiet så kan man ikke være bekendt at give dem en stemme og bare holde sig for ørerne når de siger deres mening.
