Praktik, der rykker

Lærerstuderende Jesper Jensen har fået erfaringer med slåskampe, malerpletter og fået styrket sin pædagogiske rygrad

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerstuderende Jesper Jensen sidder på katederet med fødderne støttet på skraldespanden i 5.b på Mørkøv Skole. Timen er lige startet, og Jesper Jensen småsnakker med eleverne.

'Når alle har afleveret i morgen, kan vi hygge os, og så kan det være, at jeg tager slik med', siger han.

En dreng mener, at hvis han glemmer det, så må de banke ham, det har han selv sagt. Jesper Jensen griner og går i gang med undervisningen.

Jesper Jensen underviser 5.b i dansk på syvende uge. Han er ude i den nye læreruddannelses skoleperiode, hvor de studerende underviser i otte uger, de sidste fire uger helt alene.

'Jeg har fået virkelig mange udfordringer, og jeg er begyndt at føle, at jeg har fået en pædagogisk rygrad. De andre gange har det bare været den glade praktikant, der har lavet show'.

Jesper Jensen fortæller, at han var spændt på at skulle stå alene, inden han kom ud i praktikken, men da han først stod der, var det ikke spor slemt. Men der har været situationer, hvor det var stressende at være alene.

'I billedkunst i 2. klasse føltes det, som om jeg ikke kunne bestille andet end at tørre malerpletter af. Der gik det virkelig op for mig, hvor stor forskel der er på seminariet og den virkelige verden'.

Jesper Jensen mener, at han ved at være alene har oplevet, hvordan det er at være lærer.

'Det er en anden situation, man er i, for der er en anden disciplin i klassen, når der sidder fire praktikanter og en vejleder. Det her er mere realistisk', siger han.

Hans praktiklærer Susanne Mortensen, som normalt har klassen i dansk og håndarbejde, mener også, at de studerende får stort udbytte af at være alene.

'I den almindelige praktik sidder der et helt panel bagerst i klassen. Praktikanten underviser for dem og ikke for eleverne', siger hun.

Jesper Jensen synes, at han har fået den vejledningstid, han havde brug for.

'På papiret så det ud, som om der var alt for få vejledningstimer. Men der er ikke nogen her, der har talt kroner og øre, så jeg har helt klart fået mere, end jeg havde krav på'.

Susanne Mortensen synes, at antallet af vejledningstimer er for lavt, men hun mener, at hun har et moralsk ansvar for, at han får den tid, han har behov for.

'Jeg har ikke skullet forberede mig til de timer, hvor Jesper underviser, så det giver lidt mere frihed. Men hvis man havde en praktikant med store problemer, så ville det ikke se godt ud'.

I dagens dansktime med Jesper Jensen finder eleverne på afrikanske dyr og klipper dem ud i stavelser. På gulvet midt i klassen lægger de hver en stavelse og skaber et 'zebløfanthorn', som de giver sig til at digte historier om.

Jesper Jensen sidder på elevernes borde, mens han hjælper dem. En dreng beder ham om at skrive 'fantasiverden' på himlen, for når dyrene kan bo i Iranspanisverige, så kan de også kalde tavlen for himlen. Jesper Jensen skriver med tungen skævt ud af munden i luften over sit hoved. Eleverne griner, og Jesper griner med.

'Jeg har arbejdet meget med, hvor grænsen går for uro', fortæller Jesper Jensen, som også har været nødt til at tackle en slåskamp i løbet af de otte uger. Men det er han glad for at have oplevet, for nu ved han, at han kan.

'Denne praktik har været meget anderledes, men på en god måde, fordi den har været mere præget af tilfældigheder. I de andre forløb har jeg haft det hele færdigstrikket hjemmefra, men det kan man ikke, når det er så lang tid', siger han.

Susanne Mortensen mener også, at det er vigtigt, at praktikanterne er der i en længere periode. Hun mener, at den gamle græsperiode, hvor studerende var ude i et halvt år, ville være en god idé, ikke mindst i lyset af lærermanglen.

'Hvis de kun er ude i tre uger og får 50-60 nye børn, så har de ikke en chance for at huske elevernes navne og personlighed, og derfor ved de heller ikke, hvor der skal sættes ind hos den enkelte. Det her er et skridt i den rigtige retning', siger hun.

Jesper Jensen tror, det havde været bedre, hvis skoleperioden havde ligget tidligere, for det er i skoleperioden, man finder ud af, om det er lærer, man skal være. Og for ham har den i hvert fald bekræftet ham i, at det er det, han vil nu.

'Det her er virkelig noget, der rykker', siger han. 'Det er rigtig praktik!'

pai