Der har gennem det sidste halve år været en del diskussion om skoleperioden. Og både formanden for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Møller og formanden for Praktiklærerforeningen Torben Roswall ønsker uklarheder diskuteret.

I Lærerstuderendes Landskreds (LL) vil man ikke gå ind i de praktiske problemer i skoleperioden, fordi man har accepteret, at det er et udviklingsprojekt. Men Rasmus Møller ser tre punkter, som han har villet have præciseret for at sikre de studerende en god praktik.

Det ene drejer sig om, hvor alene man er i aleneperioden. Betyder alene, at der ikke må være andre til stede i klassen end den studerende og eleverne.

På sidste hovedstyrelsesmøde fik Rasmus Møller DLF's støtte i, at alene skal forstås sådan, at praktikanten træder i praktiklærerens sted med det faglige og pædagogiske ansvar for hendes opgaver under en læringssynsvinkel og i et uddannelsesperspektiv.

Uddannelsesinspektør i Undervisningsministeriet Gerhard Jaspersen bekræfter også, at den studerende er alene, det vil sige uden praktiklærer og medstuderende, men at den studerende overtager lærerens normale funktioner, og derfor indgår i teamsamarbejde. Hvis der for eksempel er behov for en støttelærer, vil den studerende stadig være alene. Gerhard Jaspersen kan ikke udtale sig om, hvorvidt alle skoler har forstået alenedelen på denne måde, men ministeriet har svaret på henvendelser fra blandt andre Praktiklærerforeningen om spørgsmålet.

Det andet punkt drejer sig om, hvordan den studerende skal kunne vurdere, om problemer i en klasse skyldes hendes egen manglende dygtighed eller eleverne.

Rasmus Møller siger:

'Vi vil gerne have skabt fokus på det problem, der kan opstå, hvis en studerende i aleneperioden vurderer, at klassen er uunderviselig. Vi er nervøse for, at nogle studerende vil tænke, at det at henvende sig til praktiklæreren med et sådant problem vil være et nederlag, og at det måske vil få indflydelse på egnethedsvurderingen'.

Endelig er man i LL begyndt at se på undervisningstimetallet for de studerende i skoleperioden. Rasmus Møller vil gerne have præciseret, hvad det vil sige at overtage lærerens opgaver.

'Nogle studerende har 13 undervisningstimer om ugen, og så kender jeg til tilfælde, hvor studerende har 24 timer. De studerende skal bruge længere tid til at forberede sig end almindelige lærere, og samtidig skal de skrive praktiklogbog og i nogle tilfælde også forberede andre opgaver til seminariet. Derfor mener vi, at 13-16 timer er mere rimeligt end over 20 timer, og i hvert fald må der en afklaring til'.

Formand for Praktiklærerforeningen Torben Roswall er enig med Rasmus Møller i, at disse punkter skal diskuteres af praktikledelsen og skoleledelsen, så både praktiklærere og studerende er helt klar over, hvad de har at holde sig til.

Derudover er man i Praktiklærerforeningen ikke tilfreds med antallet af vejledningstimer. Torben Roswall siger:

'Antallet af vejledningstimer er slet ikke nok. Det holder ingen steder og specielt ikke, når der ikke er afsat ressourcer til praktiklærernes forberedelse til vejledning og til gennemlæsning af de skriftlige oplæg, som de studerende kommer med'.

Der er ifølge Torben Roswall ikke nedfældet nogle tal for, hvor meget vejledning de studerende skal have.

'En tommelfingerregel siger, at de studerende skal have en vejledningstime til fem undervisningstimer, men det er seminarierne, der bestemmer, hvor meget vejledning de vil købe'.

Torben Roswall mener absolut ikke, at den ekstra tid, praktiklærerne måtte bruge på vejledning, kan gå lige op med den tid, hvor de sidder bagvagt for de studerende i aleneperioden, for den tid skal bruges til praktikrelevant arbejde.

Klare fordele

Forsker Martin Bayer, som har skrevet ph.d.-afhandling om praktik i det danske uddannelsessystem, ser til gengæld klare fordele i skoleperioden:

'Den nye praktik lyder god, fordi den minder mere om de udfordringer, lærere står over for, når de er færdiguddannede, og det er jo praktikkens formål, at de studerende skal lære professionsudøvelsen at kende. Det er en fordel at kunne tænke det ind i et uddannelsesperspektiv på lærerseminariet'.

Martin Bayer er i øjeblikket i gang med en empirisk undersøgelse af 600 nyuddannede folkeskolelæreres og pædagogers professionslæring, og han siger, at de nyuddannede lærere er meget mindre tilfredse med deres uddannelse end pædagoger. Han mener, at det muligvis har noget at gøre med praktikken, fordi lærerne synes, at der er for stor forskel mellem det, de lærer på uddannelsen, og det, de møder, når de skal til at undervise. Det mener han, at skoleperioden måske kan ændre på.

'Men det er vigtigt, at de studeren-de reflekterer over, hvad der sker i undervisningen. Og det bliver sværere, når praktiklæreren ikke er der. Man vil nok opleve, at en del lærerstuderende vil synes, at de ikke lærer noget', siger Martin Bayer.