Vejledning med store mangler

Mange kommuner har ikke noget overblik over skolevejledningen, og deres indsats er svingende

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun lidt over halvdelen af landets kommuner har bindende målsætninger for skolevejledningen, selvom folkeskoleloven kræver det. Hver femte kommune har ikke opstillet mål på hverken kommunalpolitisk, forvaltningsmæssig ellerskoleniveau.

Det fremgår af rapporten 'Opgaver og ansvar i skolevejledningen' fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rue.

Kommunernes koordinering og prioritering er ret så forskellig fra område til område. Bedst står det til med handlingsplaner for arbejdet med den uddannelsesbog, som alle elever skal føre fra 6. klasse. Sådan en plan har 45 procent af kommunerne. I den anden ende har kun 19 procent en handlingsplan for den individuelle skolevejledning af normalklasseelever.

Rapporten kommer ind på kommuneakkorder for skolevejledning, skolekonsulentfunktionen, koordinering og prioritering, netværk samt skolevejledernes uddannelse. Overalt viser det sig, at mange kommuner og skoler springer over, hvor gærdet er lavest.

Det talmæssigt mest positive er, at 82 procent af skolevejlederne er godt uddannede. Men alligevel har vejlederne i hver femte kommune ifølge rapporten en lav uddannelsesfrekvens, og kun i de største kommuner betegnes den som høj.

'Vi var godt klar over, at der var ting, der ville dukke op, men vi havde ikke troet, at hullerne var så omfattende', siger skolechef Karen Margrethe Eriksen, Viborg, der har været formand for den baggrundsgruppe, der har udarbejdet rapporten.

'Bolden bliver ikke taget op hverken hos kommunerne eller på skolerne', siger hun. 'Det er muligt, at den gribes hos vejlederne, men det er i så fald helt op til den enkelte, hvad der kommer ud af det, og det er uacceptabelt'.

Ingen mål for udskoling

Hvis man går dybere ned i tallene, viser det sig, at det navnlig er små og mindre kommuner, der halter bagefter, selvom der er brodne kar i alle størrelser.

'Man kunne fristes til at kigge på kommunesammenlægninger, men det ligger uden for vores beføjelser. Alternativt må kommunerne gå sammen i netværk. Der er ikke noget i vejen for, at små kommuner eller for den sags, skyld de enkelte skoler kan løse opgaven, men jeg tror, at de overser området, fordi det ikke fylder meget i folkeskoleloven, og fordi der ikke er fokus på det. Men det er et 'skal'-område. Derfor bliver man nødt til at tage det alvorligt'.

Baggrundsgruppen har koncentreret sig om at få et overblik over strukturen og om at foretage en undersøgelse af de formelle forhold. Det kvalitative indhold i skolevejledningen anbefaler man, at Danmarks Evalueringsinstitut kigger på.

Hvad er det værste, I har opdaget?

'Det er alarmerende, at der ingen mål er for udskolingen mange steder, og at man lukker mange elever ud af skolen, uden at der er nogen som helst sikkerhed for, at de har fået en ordentlig vejledning', siger Karen Margrethe Eriksen.

Næstformand for Tandhjulsforeningen, foreningen for skolevejledere, Mogens Tranders har siddet med i baggrundsgruppen:

'Jeg tror ikke, at kommunernes manglende vilje til at leve op til folkeskoleloven er udtryk for, at skolevejledning er dårlig, men det er pinligt, at man i den grad er ligeglad med kravene. Der er ingen tvivl om, at vejledningen mange steder foregår som rent spejderarbejde, fordi kommunerne også økonomisk prioriterer den lavt. Rapporten er et udtryk for, hvor langt decentraliseringen er nået. Nogle kommuner har mål og rammer og betaler for det arbejde, som de ønsker, andre lader helt og aldeles stå til'.

Formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og ungeudvalg Else Købstrup vil ikke kommentere kommunernes måde at behandle skolevejledningen på, fordi hun ikke har sat sig ind i Rue's rapport.-Jan Kaare er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS