Tjek om din skole har klaret sig bedre eller dårligere end forventet

Var karakterne ved sommerens afgangseksamen højere eller lavere, end hvad man på forhånd kunne forvente? Det kan du nu få svar på.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert år kan landets skoler se, om deres seneste afgangselever klarede folkeskolens afgangseksamen bedre, dårligere eller på niveau med, hvad man kunne have forventet ud fra deres socioøkonomiske baggrund.

Det kan de på baggrund af den såkaldte socioøkonomiske reference. En statistisk model, der bruger faktorer som elevernes køn, etniske oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst til at bestemme, hvordan eleverne forventes at klare sig ved prøverne.

Så meget svinger karaktererne fra kommune til kommune

På uddannelsesstatistik.dk har Børne- og Undervisningsministeriet en grafisk fremstilling, hvor det er muligt at blive klogere på, hvordan sidste års afgangselever klarede sig samlet og i de enkelte prøvefag - alt sammen vurderet op imod, hvordan det statistisk kunne forventes på baggrund af elevernes sociale og økonomiske baggrund.

Folkeskolen.dk har nedenstående valgt en tilfældig skole. Her kan det ses, at eleverne fra Aulum-Hodsager Skole - der er placeret i Aulum midt mellem Herning og Holstebro - ved sommerens prøver samlet opnåede et karaktergennemsnit, der var signifikant højere end forventet. 

Tilføjet 27/10: Eksperter stiller spørgsmål ved beregningsmetoden for den socioøkonomiske reference og den konkrete rangliste. Se bl.a. disse artikler:

Overbygningsskoler skævvrider rangliste Rangliste på tyndt grundlag 

Læs mere

Bliv klogere på niveauet for din egen ellernaboskolens karakterer