Blog
0   0

Det regner meget i Danmark i disse måneder

Abonner på nyt om Dannelse og bæredygtighed i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mål 13 i de 17 Verdensmål handler om klimaindsatsen, hvor klimaforandringer og dens konsekvenser er i fokus. Som underviser kan det være interessant og lærerigt at sammenligne Danmark med et land som Kenya, da temaerne er meget ens, men konsekvenserne for befolkningerne er ekstremt forskellige. Det kræver at lærernes didaktiske kreativitet blive udnyttet fuld ud.

Jeg bor i et hus på landet og har mærket klimaforandringerne ved at vores have de sidste mange år har stået under vand. Da det blev så voldsomt, at vandet nåede helt ind til soklen blev vi nødt til at overveje en løsning på den udfordring eller rejse fra huset. Vi måtte derfor, med store omkostninger til følge, dræne hele haven. På den måde kunne jeg forebygge de næste mange års endnu større regnmængder, som det for eksempel kan opleves i disse måneder.

Klimaændringer

Artiklen fortsætter under banneret

Igennem mit arbejde i Kenya og Tanzania har jeg set hvordan klimaforandringerne langsomt har udviklet sig til det værre. For eksempel er der sket store ændringer i regntid og tørtiden. Så meget, at det konstant er blevet uforudsigeligt hvornår der er tørke eller hvornår store skybrud sker i landet. Det værste oplevelse de senere år er, at de huse der ligger nede ved floden i slummen i Kibera i Kenya (et af Afrikas største slumområder), begynder at blive mere og mere oversvømmet.  Det er ofte de fattigste der bor der. De er desværre prisgivet og må enten flygte et helt andet sted hen eller flytte tilbage til de landsbyer de er migreret fra.

Danmark og Kenya ligner hinanden

Tilpasningen til klimaforandringer i Danmark og et land i Afrika, som Kenya, ligner temmelig meget – og forbavsende - hinanden. Det har jeg læst i en artikel fra Københavns Universitet, skrevet af Lektor Iben Nathan og bragt i Politiken i april i år. Hun beskriver på samme måde de udfordringer der er både i Danmark og Kenya. Ikke kun løsninger, men også tilpasninger til klimaforandringerne. I Kenya er det ikke kun oversvømmelser i fattige boligområder, men også jorderosionen, når kraftig regn skyller landbrugsjorden væk. Det gør den fattige befolkning endnu fattigere og forskellen til Danmarks synes umiddelbart at være stor.

Men begge lande har planer for klimatilpasninger og i begge lande oplever i forbindelse med klimaændringerne at forskellige interesser støder sammen. Ofte handler det om, at dem der ejer og dyrker jorden og dem der ikke har jorden kommer i konflikt med hinanden. I Danmark ser vi at staten inddrager jord nær vandløb som opsamling af regnvand, eller når der er jord, som skal bruges til rekreative områder, så landmænd må afgive jord.

Vindmølleparker

I Kenya er der for tiden store konflikter når agerdyrkere opkøber jorden og derfor driver kvægholdere væk fra deres naturlige græsningsarealer. I andre tilfælde har den kenyanske stat fordrevet den oprindelige befolkning, når der skal opstilles vindmøller, som det er sket i Turkana, hvor det ironisk nok er den danske vindmøllefabrik, Vestas, der har etableret Afrikas største vindmøllepark der nu producerer strøm. Herhjemme er der også protester mod opstilling af vindmølleparker. Men ofte er det mere af æstetiske grunde end fordrivelsen af mennesker.

Som det ses sker klimatilpasningerne omkring de samme temaer, men konsekvenserne er mere alvorlige i lande som Kenya, end de er i Danmark. Løsningerne omkring interessekonflikterne i forhold til klimaindsatser vil være forskellige i Danmark og i Kenya: er det markedsorienterede hensyn eller velfærdsperspektivet der driver en løsning? Er det lokale eller centrale hensyn? Skal det være offentligt eller privat? Skal tilpasningerne ske i forhold til eksisterende organisationer og institutioner eller skal der mere strukturelle og transformative ændringer til?

Kort om klimakrisen

Klimamæssig sårbarhed er den tilstand hvor en gruppe, enkeltpersoner eller systemer bliver modtagelig for stress eller en fare som ikke umiddelbart kan håndteres eller overvindes fundamentalt. Løsningen er at indoptage, indarbejde eller finde nye måder at transformere denne sårbarhed.

Klimakrisen er et udtryk for denne form for stress.

I øjeblikket kan vi meget forenklet beskrive den nuværende klimakrise i følgende punkter:

  • Den periode vi lever i kaldes den antropocæne tid, hvor menneskets aktiviteter med høje CO2 koncentrationer og drivhus gasser for første gang i historien kan have afgørende indflydelse på jordens tilstand.
  • Tegn på klimaforandringer er tydelige: Oseaner bliver mere og mere sure (koraller dør), oversvømmelser, tørke, højere temperaturer, havniveauet stiger, gletsjerne smelter og andre klimarelaterede stress faktorer og ubalancer.
  • Mulighederne for at reducerer emissioner (som er den luftforurening der følger af afbrænding af fossile brændstoffer) igennem grøn teknologi ved for eksempel at bruge vindenergi, solen, eller atomspaltninger, er i fuld gang med at blive udviklet.
  • Tilpasningen til klimaforandringerne er i gang både konkret, strategisk og institutionelt.

I skolen

Når vi arbejder med klimakrise og klimaindsatser i skolen er der visse udfordringer lærerne står overfor. For det første er det meget abstrakt emne at kaste sig over, selvom vi godt kan registrere og se at gletsjerne smelter. Men hvad er ozonlag og hvad betyder det at reducere emissioner? For det andet kan planetens sårbarhed i forhold til klimaet didaktiseres på en sådan måde, at eleverne føler at de også er skyld i problemet. Således vil det være en udfordring for lærerne at nå eleverne hvor de er. Det vil sige, at lærerne skal være t stand til at kunne tematisere emnet på elevernes niveau uden at tale over hovedet eller ned til dem.

Lærernes didaktiske kreativitet kommer på en prøve, men det er jo det, der er sjovt ved at være lærer.

Gode links og ideer til undervisningen

Se mere på denne side: https://faktalink.dk/titelliste/klimaforandringer som er god for undervisere til lige at orientere sig om det her lidt abstrakte emne.

Gode eksempler, der kan bruges direkte i undervisningen kan du finde her: astra.dk/klimaambassadør

House of Science er gratis og indeholder en masse gode undervisning forslag og undervisningshæfter til alle klassetrin, Verdensmål.NU:

www.houseofscience.dk/tags/fag/klima-og-baeredygtighed/

Specielt til undervisningen i overbygningen kan man starte her:

www.globalskole.dk/index.php/lr-menu-mainmenu-111/overbygning/297-klima-undervisningsideer-til-overbygning


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen