Den ene kamel er forløbet omkring lærernes overenskomst i 2013. Lærerne nægtede at sluge den kamel, som den daværende regering, med Socialdemokratiet i spidsen forsøgte tvinge ned i halsen på dem. Først ved i samarbejde med KL at miskreditere lærerstanden med kampagner og hjemmesider om hvor lidt lærere egentlig underviste, og derefter med en lang lockout, hvor man søgte at tømme foreningens strejkekasse. Kamelen er stadig ikke slugt, og dem, der skal sluge den, er ikke længere lærerne, men dem der i sin tid skabte den. Det bliver ikke nemt, slet ikke, når man ikke engang kan benævne den, men i stedet omtaler fejlen som en elefant.

Den anden kamel er folkeskolereformen. I sin tid stod et meget enigt Folketing, samt KL og organisationer såsom DSE og Skole&Forældre bag den. Man var så enig, at der ingen forbehold var. De lange skoledage ville blive en succes. Andre lande ville fare til Danmark for at se vidunderet, og børnene fra privatskolerne ville komme tilbage. År og utallige rapporter senere er kamelens pels knap så skinnende. Faktisk bliver kamelen tydelig mere hul og tom, og begejstringen er erstattet med et ‘giv tid’ hos nogle, mens andre er begyndt at forholde sig mere realistisk til den gamle træbuk med en masse kunstpels slynget hen over. 

Den tredje kamel er inklusionloven. Det er en af de kameler, der allerede er ved at blive spist i små bidder. Kamelen nåede inden dette, at trampe store dele af viden og knowhow på specialområdet i stumper og stykker. Det vil tage mange årtier at genopbygge, og her er der nok brug for, at kamelen ikke bare bliver spist, men at der sluges en hel ny kamel, nemlig de ressourcer det tager at genopbygge specialiseringen. Når man nu siger, man vil hjælpe de børn, der har det aller sværest, er man så også parat til at betale for genopbygningen?

Den fjerde kamel er det monster, som nationale test, læringsplatforme og kommunikationsplatform er ved at udvikle sig til. Kamelen hedder Data, og har fået sit helt eget liv i national og international forskning, som kan handle data i Undervisningsministeriets eget datavarehus. Kamelen er pakket ind i velvilje om at kunne målrette undervisningen bedre og sikre at de rigtige metoder anvendes. I øjeblikket ser det ud til, at den kamel skal sluges af børn og forældre i folkeskolen. De er allerede igang. Problemet med denne kamel er, at vi endnu ikke kender alle bivirkningerne, og at vi står helt uden en vaccine. Det her er en af de kameler, der slet ikke bør indtages, men som i stedet skal tøjles og måske endda afmonteres og skilles ad.

Folkeskolen er en karavane af kameler der skal sluges. Sådan vil det nok altid være med folkets skole. Men nogle kameler vokser sig alt for store. Nogle skabes helt unødigt. De glider ikke lettere ned, fordi de pakkes ind i pæne ord. De forsvinder heller ikke af, at vi ikke taler om dem, eller adresserer dem som elefanter. 

Hvis vi vil folkeskolen, så skal vi tage hånd om problemerne. Vi skal kunne erkende fejl og være villige til at rydde op efter dem. Og vi skal huske at tage vare på de børn, der går i den, og ikke stjæle deres data.