Blog
0   10

Faglighed kan ikke stå alene

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg skal som lærer have min faglighed i orden – det kan ikke diskuteres. Men hvordan jeg formår at formidle den rigtigt kan være en diskussion værdig. At være dygtig til at finde elevernes motivation er afgørende for elevernes læring…

Foto: Lisa Zins/Flickr.com

 

”Danske lærere er for dårlige – og det kan smitte af på børnene” var rubrikken på en artikel fra d. 16. oktober på nyhederne.tv2.dk. Vi er ikke dygtige nok fagligt, beskriver undersøgelsen. Men kan man måle, om en lærer er god eller dårlig udelukkende ud fra fagligheden?

Fagligheden er vigtig, men i min optik kan man ikke adskille faglighed og formidling. Du kan være nok så dygtig ren fagligt uden at kunne formidle din viden til eleverne – og hvad hjælper det så?

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor dygtige er vi til at lære fra os? Hvor dygtige er vi til at gribe elevernes bolde, når de bliver nysgerrige på fagligt indhold, som måske kører ud ad en anden tangent, end den der er planlagt? Hvor dygtige er vi til relationsarbejdet med vores elever?

Faglighed kan ikke stå alene i dette job.

Vi gør som lærere så meget andet i klasserummene – men det kan ikke rigtig måles.

Fagligheden kan du testes i, og derfor er det lige til at dreje sit kritiske spotlight i den retning. Desværre maler artiklen endnu engang en endimensionel virkelighed ud fra karakterer i gymnasiet – det er ikke de bedste fra gymnasieklasserne der bliver lærere.

 

Jobbet med de mange kasketter

Hvis vi skal lave en skabelon på en lærer, så er der flere krav end blot faglighed, der møder dig ude i klasserne. Din faglighed skal være i orden – du skal være inde i det stof, du underviser i.

MEN – det er mindst ligeså vigtigt, at du evner at formidle det til elever på forskellige årgange og på meget forskellige faglige niveauer spredt i en enkelt klasse. Du skal samtidig kunne lede en klasse på ca. 25 børn, holde styr på deres almene dannelse løbende med deres faglighed og så skal du kunne danne en brugbar relation til hver og en af dem.

DET kan man ikke som seminarielærer være garanteret, hvis man skulle være så heldig at få den med det højeste snit fra gymnasiet.

Fagligheden skal være i orden, og her må vi forbedre os, hvis det halter. Men vi skal huske at kigge på de mange andre ting, som kræves for at være en god lærer.

Jeg ser frem til en undersøgelse, hvor vi ikke blot skal bedømmes ud fra vores faglighed. Men den kommer nok aldrig – for kun gennem tilfredshedsundersøgelser kan vi bedømme en lærers andre kvaliteter.

Og det er og bliver nok for subjektivt – og med alt for få tal, så man kan sammenligne og holde op mod andre.

 

Her kan du læse hele artiklen:

nyheder.tv2.dk/samfund/2019-10-16-danske-laerere-er-for-daarlige-og-det-kan-smitte-af-paa-boernene?fbclid=IwAR3k3Y_ltxPqeYGHlY5JRF_GVpls2ebAj0qekHMsXDkgkDnWYI4It1yt_Yo


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.104 andre er allerede tilmeldt