Håndværk og design
0   10

Har dine håndværk og design-elever set sig for i dag?

Enhver pause kan udfyldes med næsen i mobilen. Men hvad sker der, hvis vi i stedet ser op og går i gang med at finde mønstre, former, ord og farver i verdenen omkring os. En ny bog giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med elevernes opmærksomhed.

Ligesom der er forskel på at høre og at lytte aktivt efter, er der også forskel på bare at se og at betragte eller iagttage.

I en ny bog "Se dig for - 100 hverdagsmotiver" giver grafisk designer og underviser Christina Bruun Olsson 100 forslag til, hvordan man kan øve sig. Og de er oplagte til brug i håndværk og design - eller skolens andre fag.

"Det er lidt som at lære at læse mellem linjerne. Man skal lære at være opmærksom på sine omgivelser i stedet for med det samme at søge skærmen, når der er en lille pause. Der er jo visuel underholdning overalt", fortæller hun.

Christina Bruun Olsson har undervist designstuderende på dmjx og Designskolen og de seneste år også udskolingshold.

Artiklen fortsætter under banneret

På et 7.-9. klasses valghold i Design har hun fx taget udgangspunkt i det kapitel i bogen, der hedder "Hverdagsting".

Eleverne skulle klippe elementer ud fra magasiner, som ikke var beklædning, og derefter sætte dem på kroppe, så de blev til skitser på beklædning.

På den måde blev en croissant til en pels. Og lamper, parfumeflasker og skåle blev til nederlede.

Kreativitet i udtrådt tyggegummi

Christina Bruun Olssons bog handler om at se vinkler, linjer og mønstre, kontraster, former osv. En indledende tekst sætter scenen og giver så inspiration og opgaver at gå i gang med for at åbne øjnene og sindet.

"Det er oplagt at arbejde med farver eller former i håndværk og design. Og for at åbne elevernes øjne kan man så sende dem på skattejagt på skolen for at finde komplemtærfarver i deres madkasser, eller hvor mange toner af gul findes der på skolen. De kan også bruge hinanden som inspiration og få øje på former i hinanden, kigge efter om nogen står i kontrapost-stillinger eller har konkave eller konvekse former. Det hamrende god træning for at tænke kreativt og bruge begge hjernehalvdele - den venstre til at se sammenhængen og den højre til det visuelle", forklarer Christina Bruun Olsson.

 

Hun har fx også sendt sin designklasse ud i fire hold på visuel skattejagt med afkrydsningslister, hvor de skulle finde hjerter og ansigter og forskellige farver og tilfældigt opståede bogstaver.

"Børnene synes, at det er sjovt, at det, de lærer om i skolebøgerne, også findes ude i virkeligheden, og at det, de lærer, kan omsættes med det samme. Jeg mener, at det er vigtigt, at de lærer, at man ikke kun er kreativ, fordi man er musikalsk eller kan tegne - det er man også, hvis man kan stå på en togperron og høre musikken i skinnernes eller se et nyt hjertedesign i et stykke udtrådt tyggegummi".

Der er mere inspiration til undervisningen at hente på forfatterens hjemmeside i linket herunder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
995 andre er allerede tilmeldt