Blog
7   10

Folkeskole eller fri grundskole - hvad handler det om?

Abonner på nyt om Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Flere og flere forældre vælger friskolen til deres børn og vælger dermed også folkeskolen fra. Sådan har det lydt igennem flere år, og det har føget med bekymringer om stigende ulighed og polarisering og alskens tal på eleverne og forældrene. Men måske handler det i virkeligheden om noget andet?

Bevægelsen fra folkeskolen over mod de frie grundskoler er ikke ny. Den har været i gang siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne begyndte at ændre i skolestrukturerne og centralisere uddannelsesinstitutionerne. En bevægelse i tre bølger: i 2010/11, i 2014/15 og i 2017/18. Ikke alle kommuner har foretaget ændringer hver gang, men flere kommuner har foretaget ændringer mere end én gang. I rapporten fra Rådet for Børns Læring (2019) måles der bl.a. på type af fri grundskole, hvor de kommer frem til, at de Grundtvig-Koldske friskoler er den mest udbredte type, men målt på antal elever er der flest elever i privatskoler. Desuden er forældrenes uddannelsesniveau og indkomst højere på de frie grundskoler end i folkeskolen og i det hele taget højere på privatskolerne.  I Region Nordjylland er der i perioden 2007 til 2018 lukket 62 skoler, mens der i den samme periode er oprettet 14 frie grundskoler. Ikke alle folkeskoler er erstattet af en friskole, og der er således blevet længere mellem skoleudbuddene. Hjørring Kommune har otte frie grundskoler, hvoraf syv er oprettet siden 2010, fire som friskoler, to som Grundtvig-Koldske Friskoler og én som privatskole. De er alle oprettet, fordi der i lokalsamfundet var et stærkt ønske om en lokal skole, og en fri grundskole var eneste mulighed, når den lokale folkeskole lukkede. Ifølge formanden for skolebestyrelsen i Friskolen for Hundelev og omegn, er skolen nemlig en vigtig ingrediens i et levende og engageret lokalsamfund. Spørgsmålet om folkeskole eller fri grundskole handler måske i stedet om have en lokal skole.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ