De to matematikvejledere Marianne Havskov Madsen og Diana Sørensen fra Svend Gønge Skolen har fyldt et par rullevogne med matematikmaterialer fx til at arbejde med regnestrategier.

Matematikvejledere inspirerer og støtter

Man skal finde sin form som vejleder, for det kan godt være svært at skulle vejlede kolleger, fortæller to matematikvejledere. Men den fælles indsats kan løfte undervisningen og elevernes karakterer, viser resultaterne på Svend Gønge Skolen.

Publiceret
Kortspil, regnepind og andet materiale til en matematiktime
Selvproduceret regnepind

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Som matematikvejledere er vi ikke bare nogle, der fikser et problem, som en lærer kommer med. Det handler om at have fælles fokus og om at vi sammen kan hjælpe nogle elever, der har det fagligt svært med matematik, og at vi kan inspirere de fagligt stærke. Det handler også om at være gode til at tale matematik og til at sikre, at eleverne forstår, hvad de arbejder med", fortæller de to matematikvejledere Diana Sørensen og Marianne Havskov Madsen fra Svend Gønge Skolen ved Vordingborg. De to vejledere tager sig både af afdeling Lundby og afdeling Bårse.

Diana Sørensen har to lektioner vejledning om ugen og seks lektioner til indsatser med elever. Marianne Havskov Madsen har to lektioner vejledning og 12 lektioner til indsatser med elever. Desuden har de selv undervisning. Skolen har fokus på matematik og har været med i ministeriets præmiepulje om at løfte eleverne, som på Svend Gønge Skolen tidligere siden generelt lå lavt karaktermæssigt.

Elever laver matematikfilm til forældre

Matematikvejledernes kontor ligger i det pædagogiske læringscenter - centralt i skolen. Her hænger plakater over skolens matematikindsatser og der står et par rullevogne med materialer - blandt andet til at arbejde med regnestrategier. 

Svært at lære 70 og 80

"For et par år siden talte alle herude om de dårlige karakterer, som eleverne fik i matematik. Vi tænkte, at det måtte kunne blive bedre og så sagde vi ja til at tage uddannelsen som matematikvejledere".

De er nu i gang med tredje og sidste år af matematikvejlederuddannelsen og oplever, at de kan bruge alt det, de lærer, direkte i deres hverdag.

"Første modul handlede om børn med særlige behov, og det kunne vi straks bruge. Vi har flere elever, som er fagligt dygtige, men som ikke kan huske tallene 70, 80 og 90. Fordi det ikke er logisk for dem", siger Marianne Havskov Madsen.

"De kan ikke navnene. Jeg havde en elev, der var supergod fagligt, men som kun kunne huske tallene til 49. Hun kunne godt tælle, men hun kunne ikke huske for eksempel 70. Så vi gjorde det lovligt at regne og sige at resultatet er 7 ti 7. Så sagde jeg, ja, det bliver syvoghalvfjerds - 77. Det er jo ikke logisk for børn at halvfjerds kommer af tre snese og en halv. Det kan de altså ikke sætte sig ind i, og vi brugte alt for meget energi på at få dem til at lære at sige 77. Det kommer senere, når koblingerne i hjernen er vokset sammen, men indtil da skal de jo ikke gå i stå". 

Har løftet karakterne

Eleverne på Svend Gønge Skolen har løftet deres afgangskarakterer med 9,53 procent i dansk og matematik. Faktisk er det opløftende resultat at samtlige elever har løftet karaktererne sammenlignet med resultaterne fra skoleårene 2014/15 og 2016.

Så det kunne blive bedre, understreger matematikvejlederne.

Karakterløftet var meget tæt på at udløse en økonomisk bonus i præmieprojektet i år. Året før fik skolen en bonus på cirka 1,3 million kroner fra regeringens elevløftpulje. Dengang opnåede eleverne et karakterløft på 23 procent. 

Hvordan vejleder man?

Næste modul i matematikvejlederuddannelsen var selve vejledermodulet, om hvordan man kan vejlede sine kolleger. Det kan godt være svært, fortæller matematikvejlederne. For hvis man ikke kommer godt i gang, risikerer man at blive opfattet enten som hende den unge lærer, der nu kommer og spiller ekspert eller man er hende den gamle kollega, der nu tror, at hun er blevet noget særligt.

BLog: Matematikvejleder - skal, skal ikke

"Vi lavede et team her, hvor vi samlede alle vejledere. Vi har inklusionsvejledere, coaches, it-vejledere, læsevejledere, matematikvejledere og andre med vejlederroller. Dér talte vi om, hvordan man gør, hvordan man går til rollen, og vi lavede tjeklister over de opgaver, der er relevante for skolen at arbejde med", siger Marianne Havskov Madsen.

"Tidligere fik vejlederne ofte et problem overleveret fra en lærer. Men vi skal ikke være 'fiksere' af problemer, vi skal arbejde sammen. Vi skal alle sammen lære at være lyttende, spørgende og nysgerrige, og vi skal vejlede sammen med læreren og være nysgerrige på det aktuelle problem sammen. Vi kan ikke tage et problem fra en lærer, men vi kan sammen prøve at undersøge det og finde ud af, hvordan vi vil gå til det og prøve at ændre noget", siger Diana Sørensen.

"Ja, vi overtager ikke bare nogle elever og laver holdtimer til dem uden læreren. Vi finder løsningen sammen med læreren", supplerer Marianne Havskov Madsen.

Det handler også om, at lærerne skal lære, at de kan bede om hjælp, hvor lærere og vejledere sammen kan diskutere eventuelle problemer.

"Som vejledere ved vi jo bestemt ikke alt, og det tror jeg også, at vi skal være gode til at sige til vores kolleger. Men det kan godt være svært at tage det skridt at sige: lad os prøve at blive kloge sammen".

Blog: Curlingvejledere

De to matematikvejledere har ofte brugt metoden med at få nogle udefra til at komme og holde et oplæg på en dag i fagudvalget. De har arrangeret kurser i GeoGebra, i regnestrategier, Cas-programmer, undersøgende matematik og begyndermatematik. Også micro-bit og Lego-WeDo har der været kurser i på skolen.

De har fagudvalgsmøde fire gange årligt for alle matematiklærere på skolen. To timers møde hver gang, hvor vejlederne har forberedt et kursus med noget teori og noget praktisk. De præsenterer noget af det nye, som de lærer om i vejlederuddannelsen og så prøver de det af sammen.

Vigtigt at tale matematik

Vejlederne bruger ikke meget tid på at teste elever. De test, der finder sted på klasseniveau, er det læreren som tager sig af. Hvis der er test af enkelte elever, er vejlederen med ind over. Testene foregår som samtale lærer og elev imellem. Og hvis der skal ske et tiltag i en klasse, så er filosofien bag det, at det er hele klassen eller en del af klassen, der får et løft - et kursus.

"Vi tager næsten aldrig en elev ud, vi løfter på hold", fortæller vejlederne.

I børnehaveklassen bliver eleverne testet med Margit Holms "Tal om Tal", som er en samtaletest med eleverne. Det er vigtigt, at læreren får et indblik i barnets ordforråd, valg af strategier og deres grundlæggende matematikforståelse.

"Jeg arbejdede en dag med min klasse i matematik og havde spredt brikker med tal ud på bordet. Så sagde jeg til en elev, at han skulle finde tallet før 15. Han kender glimrende tallet 14, men han stoppede ved forholdsordet "før" og blev forvirret. Jeg har også oplevet at en fagligt dygtig elev blev helt blank over udtrykket "færre end" - indtil en mindre fagligt stærk elev hviskede "mindre". Derfor er det så vigtigt at træne samtalen om matematik", fortæller Marianne Havskov Madsen.

Brikkerne med tal er en del af rullevognen med regnestrategier. Den kan alle lærere låne og trille hen i klassen. Her er der plasticbokse med spillekort, terninger, tal-brikker, regnepinde og alt muligt andet materiale. Ved hjælp af materialerne kan lærerne få samtalen om matematik og de kan blive klogere på de mange forskellige strategier eleverne bruger for at regne.

"Det er også vigtigt, for eksempel at tale om forskellen på forskud og forskydning. Jeg har oplevet elever tale om at de har et "parallelforskud" i stedet for at de har foretaget en "parallelforskydning". 

Klassekurser på rullevogn

Matematikvejlederne har til rullevognene med materialer udarbejdet manualer med kurser, som lærerne kan køre med deres klasser.

"Alle lærere er pressede, så det betyder meget, at de kan tage et materiale, der fungerer, hvis det er det, de har brug for, og ellers kan de jo bruge materialerne til noget andet", fortæller Diana Sørensen.

De er glade for matematikvejlederuddannelsen, fordi de får mulighed for at fordybe sig i faget.

"Det er jo dét, forskningen anbefaler, og det er rigtig spændende. Da vi havde modul om videnskabsteori, fandt vi ud af, at vi vil lave videoer med eleverne, som de kan vise deres forældre", siger de.

De har også holdt workshop for forældrene, når der var forældremøde. Her kunne forældrene vælge sig ind på en workshop, som interesserede dem - og en af dem var et lille kursus i GeoGebra.

"Det gav en god snak, og forældrene var meget optaget af det. De fleste kender ikke sådan et program, men de fik en anden forståelse for, hvad it i undervisningen kan".

Powered by Labrador CMS