Uskolet

Barn skældt ud for at opføre sig som et barn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et barn blev i den forgangne uge skældt ud for at opføre sig som et barn. Episoden fandt sted på en skole fyldt med andre børn, som også opførte sig som børn. »Hold nu op med at opføre dig så barnligt«, lød irettesættelsen fra en tilstedeværende voksen, fordi barnet angiveligt havde reageret som et barn, efter at det sammen med et par af de andre børn havde lavet nogle af de ting, som børn laver.

I en kommentar til hændelsen gav det udskældte barn udtryk for et ønske om, at den pågældende voksne bare en gang imellem godt måtte opføre sig lidt mindre som en voksen.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.