Blog
0   10

Til bords, til søs og til sengs

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.

For at forstå de mærkelige s'er og e'er, der hægtes på nogle substantiver, må vi gå tilbage i sproghistorien.

 

Fire kasus i urnordisk

I det oldnordiske sprog havde substantiverne ikke nogen bestemte former, men derimod fire forskellige kasusformer. De fire kasus var de samme, som eksisterer på tysk i dag: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ, og man brugte dem, som på tysk i dag, først og fremmest for at vise ordenes relationer til hinanden. Sie (nominativ, subjekt) erzählt den Kindern (dativ, indirekte objekt) ihrer Schwester (genitiv, ejefald) eine Geschichte (akkusativ, direkte objekt). (Hun fortæller sin søsters børn en historie.)

Artiklen fortsætter under banneret

 

To kasus i moderne dansk

I moderne dansk har vi kun to forskellige kasus i substantiverne: nominativ kvinde og genitiv kvindes. 

Pronominerne har en form i nominativ og en i akktustativ/dativ: jeg - mig, du -dig, men det er en anden historie.

 

Kasusendelserne forsvandt i vikingetiden

Nogenlunde samtidig med at de forskellige kasusendelser forsvandt i olddansk, altså omkring år 800-1100, kom bestemthedsformerne ind i sproget, så man kunne skelne mellem kvinde og kvinden, og kvinder og kvinderne. Samtlige former kunne kombineres med genitiv, så der i alt var 8 forskellige former af ordet kvinde:  kvinde, kvinden, kvinder, kvinerne, kvindes, kvindens, kvinders og kvindernes.

 

Kasus kan være styret af præpositioner på tysk

På tysk anvendes kasus ikke blot til at vise ordenes ledfunktioner. De kan også være styret af bestemte præpositioner. Sie geht in die Stadt (hun går ind i byen) (akkusativ), sie geht in der Stadt herum (hun går rundt i byen) dativ) og während des Krieges (under krigen) (genitiv).

 

Kasusrester i dansk

Dette system har vi også haft på dansk, og det er netop det, der spøger, når vi møder faste vendinger med substantiver, der er tilføjet enten -s for genitiv eller -e for akkusativ og dativ.

Udtryk med -s:

at være til fods, at gøre sig ud til bens, at komme til tops, at stå til søs, at gå til vejrs, at gå til bunds, at gå til bords

Udtryk med -e:

at komme på fode igen, at gå til hånde, at gå til grunde, at komme nogen i hænde, at snakke i søvne, at være til stede.

 

Kun ubestemte former

Man kan lægge mærke til, at samtlige substantiver i de faste udtryk med gamle kasusendelser er i ubestemt form. Man kan godt komme op på toppen af pyramiden og ned i bunden af samfundet, men man hverken nå til toppens eller til bundens. Det svarer til den historiske udvikling, hvor bestemthedskategorien først kom ind i sproget i slutningen af vikingetiden.

 

Uproduktive former

Et andet særtræk ved udtrykkene med kasusendelse er, at de er uproduktive. Hvor man kan danne nye udtryk som at nå op på toppen af et bjerg, et samfund, et hierarki osv., kan man gå til grunde, men hverken til jorde eller til bunde.

Til gengæld kan man gå til bunds, til sengs og til bords, men heller ikke disse udtryk kan varieres, så det dur ikke at sige, at man vil gå til computers eller til skrivebords.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.530 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.913 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
172 andre er allerede tilmeldt