Blog
0   13

Kommunernes jerngreb om målstyring

Abonner på nyt om Hovedstyrelseskandidat Katrine Fylking i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Intentionen bag lempelsen af Fælles Mål i december 2017 var fra politisk side at give lærerne en øget frihed og styrke deres professionelle dømmekraft. Desværre bliver det flere steder ved intentionen, hvor den overdrevne målstyring stadig er det bærende element.

Jeg er glad for, at det i december 2017 lykkedes at få gjort færdigheds- og vidensmålene vejledende. 

Intentionen bag var fra politisk side at give lærerne en øget frihed og styrke deres professionelle dømmekraft. Desværre bliver det flere steder ved intentionen, hvor den overdrevne målstyring stadig er det bærende element.

Artiklen fortsætter under banneret

I Københavns Kommune har politikerne vedtaget fokuspunkter, som omhandler implementering af læringsmålsstyring. De fokuspunkter gennemsyrer hele kommunens arbejde. Der er igangsat en række sammenhængende projekter, skoleledelsesuddannelsen, Læring der ses, Meebook og datadrevet organisation som skal ses som sammenhængende og integrerede projekter med fokus på målstyring og data. Københavns kommune og Ålborg kommune har et samarbejde med Handelshøyskolen BI i Oslo om skoleledelsesuddannelsen, hvor det helt centrale i uddannelsen er datastyring og målstyring. Skolerne bliver målt, kontrolleret og overvåget – og der skabes konkurrence mellem skolerne, som drives på markedslignende vilkår. 

I praksis oplever lærerne et øget fokus på afgangsprøver, karakterer, nationale test og andre former for målbare taldata. Det har negative konsekvenser for den enkelte skole, lærer og elev, hvor alt skal begrundes med taldata, som altid skal være det solide udgangspunkt. 

Det er dybt problematisk, og konsekvenserne ved at udvikle, styre og lede skolen på denne måde er uoverskuelige. Lærernes didaktiske frihed er truet.

Vi skal have fokus på de private aktører. A.P. Møller Fonden er med til at finansiere en stor del de projekter, og vi skal have en øget opmærksomhed på, hvem der tegner de store linjer for folkeskolen. Fondenes indflydelse og magt er en trussel, og vi er nødt til at arbejde for en større demokratisk kontrol i forhold til, hvilken indflydelse fondene har på skolen.

Ovenstående synspunkter er fremlagt på Danmarks Lærerforenings kongres 2019 under punktet Formandens beretning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ