Blog
0   4

Delebørn rummer svarene på, hvordan de kommer i bedre trivsel – uden altid selv at vide det

Abonner på nyt om Skolesocialrådgiver om delebørn i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Få og enkle spørgsmål kan belyse både mindre børns og unges løsninger på, hvordan de får det bedre – både i skolen og hjemme

Foto: Indigo Skies Photography/Flickr.com

 

Artiklen fortsætter under banneret

Med fare for at simplificere, hvordan vi kan tale med børn, når de har det svært i forbindelse med forældrenes skilsmisse, vover jeg mig alligevel ud i her at komme med nogle eksempler på spørgsmål, som jeg næsten uden undtagelse oplever som virkningsfulde, når jeg sammen med en elev går på opdagelse i, hvad der mon kan blive en støtte for barnet eller den unge i en svær periode:

 

Spørgsmål til undtagelser hjælper med at finde løsninger, som kan bruges i andre sammenhænge

  • ”Er der nogen morgener, hvor du ikke har så ondt i maven?”
  • ”Om onsdagen og torsdagen har jeg det faktisk bedre.”
  •  ”Hvad er da anderledes, tror du?”
  • ”Jeg har Eva i første time onsdag og torsdag. Hun spørger mig altid, hvordan jeg har det. Så når jeg har haft en dum morgen derhjemme, plejer vi lige at tale 2 minutter sammen i løbet af timen. Det hjælper rigtig meget.”

 

’Yderliggående’ spørgsmål giver mulighed for at afdække, hvad der i særlig grad påvirker eleven – både negativt og positivt (det negative kan måske relativt nemt ’løses’, og det positive kan fastholdes og forstørres).

  • ”Hvad er det værste, ved at dine forældre ikke bor sammen?”
  • ”At jeg hele tiden skal pakke tøj, legetøj og alt muligt andet, når jeg skal skifte imellem min mor og far. Jeg bliver helt stresset af det!”
  • ”Hvad ville det betyde for dig, hvis du ikke behøvede at pakke alle de ting, hver gang du har skiftedag?”
  • ”Så ville jeg få det meget bedre, og jeg ville ikke blive så uvenner med mine venner. Nogen gange får jeg gjort nogle dumme ting i skolen, når jeg begynder at tænke på, at jeg skal hjem og pakke alt muligt.”
  • ”Hvad ville det ellers betyde for dig af gode ting, hvis du slap for at skulle pakke alle de ting?”
  • ”Jeg ville bedre kunne koncentrere mig i skolen, hvis jeg slap for at bekymre mig for, om jeg nu husker det hele.”

(Børn bør ikke bo i en kuffert, men bør være fuldt udstyrede i begge hjem. Klædeskabet og legetøjsreolen må meget gerne være fyldt op begge steder. Selv om det ikke kan undgås, at der er yndlingsting, som kun ligger hos den ene forælder.)

  • ”Hvad er det bedste, ved at dine forældre ikke bor sammen?”
  • ”At min mor bruger mere tid sammen med mig og min lillebror, og min far bruger mere tid sammen med os.”
  • ”Hvilken betydning har det for dig?”
  • ”Det er jeg rigtig glad for, selv om jeg er ked af, vi ikke længere alle sammen bor sammen. Men på en måde lærer jeg både min mor og far lidt bedre at kende.”

(Det kan være en kærkommen information for forældre at få, for de er jo også bekymrede for deres børn. Samtidig kan du som lærer sikre, at forældrene er opmærksomme på, hvor meget det betyder, at de fortsat prioriterer ekstra tid med deres børn.)

 

Det helt konkrete spørgsmål, som nogle børn og unge kan svare på – især når de får tid til at tænke sig om … i tavshed … uden at de bliver stillet uddybende spørgsmål

  • ”Hvilke gode råd kunne du give os voksne?”
  • ”Min mor og far skulle sørge for at tale ordentligt sammen.”
  • ”Morbror skulle lade være med at sige de der ting om far.”
  • ”Mine forældre skulle bruge mere tid sammen med mig, fordi jeg er rigtig ked af det for tiden.”
  • ”Mine lærere skulle lade mig være de dage, hvor jeg er meget ked af det, fordi vi lige er flyttet fra far. Jeg kan ikke finde ud af at svare i timerne, når jeg har det sådan.”

 

Skalaspørgsmål viser vejen til mulige forandringer, samtidig med at eksisterende ressourcer bliver tydelige

  • ”På en skala fra 1 til 10 – hvor 10 er bedst – hvordan har du det så?”
  • ”5”
  • ”Hvad er det, der gør, at du ikke ligger på 2?” (Spørger ned ad skalaen for at finde eksisterende ressourcer.)
  • ”Fordi jeg nogen gange taler i telefon med far, når jeg savner ham. Og min mor foreslår selv, at jeg ringer sammen med min far.”
  • ”Hvad skulle der til, for at du kom længere op ad skalaen?” (Spørger op ad skalaen for at finde muligheder.)
  • ”Så skulle min mor også lige tale med min far i telefonen, når jeg taler med ham.”
  • ”Hvad ville det betyde for dig?”
  • ”At jeg ikke selv behøver at forklare, at jeg savner min far. Og så er det rart, når min mor og far taler sammen. Så føler jeg, at de er sammen om at passe på mig, så det ikke er så opdelt.”

 

____________________________________________________________________

Som jeg i et tidligere blogindlæg har skrevet, har jeg mange gange været med til at lægge en plan med indsigtsfulde forældre og lærere. Planer om justeringer og tiltag i elevens dagligdag, som skulle gøre det nemmere både hjemme og i skolen. Hvor det viser sig, at eleven har helt andre behov, og måske ikke engang er tynget af dét, som de voksne troede – men af noget helt andet.

Børn og unge er som regel gode til at forklare, hvad lige præcis de har brug for.

  • Så vi (forældre og/eller lærere) skal huske at tale med børnene om, hvordan de kan få det nemmere :-)
  • ... og ikke blot nøjes med at læne os op ad generel viden og teori  

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.973 andre er allerede tilmeldt