"Det fyldte så meget for mig rent menneskeligt", siger Anni Matthiesen om perioden, hvor en gruppe lærere angreb hende på Facebook.

Politiker: Lærerangreb i 2013 noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet på sociale medier

Seks ud af ti folketingspolitikere oplevede at blive chikaneret på sociale medier i valgkampen, viser en undersøgelse. Flere Christiansborg-politikere fortæller her, at lærerne godt kan gå forrest, når det gælder angreb på politikere.

Publiceret

Politikere er udsatte

72 procent af kandidaterne oplevede chikane og trusler undervalgkampen til folketingsvalget i juni i år. 57 % affolketingskandidaterne oplevede chikane eller trusler på socialemedier, viser en undersøgelse fra Institut forMenneskerettigheder.

"Undersøgelsen vidner om, at du betaler en stor pris, hvis duvælger at stille op til Folketinget. Det har negative konsekvenserfor vores demokrati, hvis det får nogle til at trække sig frapolitik eller fra den offentlige debat", lyder det frachefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder Bjarke Oxlund påinstituttets hjemmeside.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolereformen gav anledning til en debat på Facebook, som eskalerede på en måde, at Venstres daværende undervisningsordfører Anni Matthiesen blev nødt til at stå op midt om natten og blokere en gruppe lærere fra sin Facebookprofil.

"Der var en gruppe af lærere, der på en eller anden måde gik til angreb på mig i forhold til de lange skoledage og folkeskolereformen. I den tid jeg har været politiker, og det har jeg været i otte år, så har det været det mest ubehagelige, jeg har oplevet på sociale medier", siger Anni Matthiesen.

I begyndelsen var det få lærere, som debatterede på Anni Matthiesens profil, men efterhånden kom flere til.

"Årsagen til, at jeg synes, det blev ubehageligt, var den tone, de brugte i debatten. Vi har som politikere selv et ansvar for at være ordentlige, men det synes jeg også, at jeg står for. Derfor blev det for mig overvældende, at voksne mennesker kunne anvende så direkte angreb og ubehageligt sprog".

Oplevelsen gjorde hende lidt ked af det på lærerstandens vegne.

"Jeg synes egentlig, at vi politikere er forholdsvis let tilgængelige i dag, og at man via dialog på eksempelvis Facebook kan påvirke os. Men det kræver, at man holder en ordentlig tone, og at man kan respektere, at vi har forskellige holdninger", siger Anni Matthisen, som selv prøver at sætte sig i modstanderes sted, før hun argumenterer.

"Jeg kan godt forstå, at der er irritationerne eksempelvis i forbindelse med folkeskolereformen. Jeg kan godt sætte mig ind i frustrationer og vrede over, at der ikke er en ok forberedelse eller at skoledagen er for lang. En gang i mellem vil jeg ønske, at man prøvede at sætte sig ind i andres sted end dér, hvor man selv er".

Som politiker bliver man nødt til at økonomisere med sin energi. Det var derfor, Anni Matthiesen mod sine principper den nat stod op og blokerede gruppen af lærere fra sin Facebookprofil.

"Det fyldte så meget for mig rent menneskeligt. Jeg blev nødt til at tage det værktøj i brug. Som demokratisk valgt politiker bryder jeg mig ikke om at skulle blokere folk. Næste morgen var der to af dem, som havde valgt at sende en mail til mig, hvor de var sure over, at jeg havde blokeret dem. De skrev, at det sagde meget om mig. De gjorde det til et personligt angreb og ikke et politisk angreb", siger Anni Matthiesen.

Alex Ahrendtsen: Det er svært at føre en dialog på folkeskolen.dk

Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen har ikke nogen profil på Facebook eller Twitter. Han læser sjældent kommentarsporet på folkeskolen.dk og deltager endnu sjældnere.

"Jeg stod af i 2011. Det stressede mig. Det gjorde mig ikke klogere. Jeg modtog en masse trusler og den slags", siger han om beslutningen om at vælge sociale medier fra. Han er flere gange blevet tilbudt at blogge på folkeskolen.dk, men foreløbig har han ikke takket ja.

"Det er som om, at det man skriver, læser lærerne på en anden måde, eller også accepterer de det ikke. Jeg oplever, at det kan være svært at føre dialog på jeres site, de gange, jeg har forsøgt det. Jeg er flere gange blevet tilbudt at have en blog på folkeskolen.dk. Jeg har ikke haft lyst. Det er ikke, fordi jeg er sart. Jeg har været i DF i mere end 20 år både som frivillig og folkevalgt, og jeg har også været med til at lange ud, men altid med håb om en eller anden form for dialog", siger Alex Ahrendtsen.

Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer 

For et år siden fik netop Alex Ahrendtsen mange lærere til tasterne, efter han havde sagt: "Vi stoler nok ikke helt på, at lærerne ikke vil indoktrinere eleverne" i en artikel.

93 kommentarer var der under artiklen på folkeskolen.dk. På Facebook affødte artiklen mere end 11.000 reaktioner. De groveste kommentatorer i Folkeskolens facebook-tråd kaldte Alex Ahrendtsen for en tosse, skvat og kvaj - og en enkelt smiley som brækker en grøn klat op er også at finde. I tråden under artiklen på folkeskolen.dk er kommentarerne i højere grad rettet mod budskabet end mod personen.

"På folkeskolen.dk er niveauet ikke som på Facebook. Lærerne forsøger at holde et ordentligt niveau. Det er ikke alle, der formulerer sig, som man måske kunne forvente af lærere, og det er altså svært at føre en dialog med lærerne", siger Alex Ahrendtsen.

Jacob Mark: Vi fortjente negative kommentarer

SF's undervisningsordfører Jacob Mark blev valgt til Folketinget i 2014 - efter folkeskolereformen og arbejdstidsloven var vedtaget. Selv havde han ikke lagt stemmer til hverken arbejdstidslov eller reform, men hans parti havde, og det fik han at mærke på folkeskolen.dk, da han blev undervisningsordfører.

"Jeg synes, der var mange negative kommentarer, da jeg blev ordfører. Jeg synes også, vi fortjente det. Jeg har aldrig tænkt, at det var uordentligt. Det er jo ikke som på Nationen på Ekstra Bladet, hvor der står, at jeg skal druknes i sildelage eller er våd bag ørerne. På folkeskolen.dk handler det mere om, at man ikke kan stole på dem eller de er utroværdige, fordi det var dem, der var bag lockouten", siger Jacob Mark.

Han synes faktisk dengang, at de hårde ord var rimelige.

"Jeg håbede bare dengang, at det også på et tidspunkt ville blive mere konstruktivt, og jeg kunne modbevise det, de skrev. Jeg håbede, at der også ville blive lukket mere op, så de ville høre på, hvad jeg mente, og hvad SF nu mente, nu når jeg var blevet undervisningsordfører. Og det synes jeg til dels er lykkedes".

Han mener, at en af grundene til, at lærere kan være hårde i debatten er, at de er meget vidende mennesker.

"Det handler jo mere om et fag end om politik. Så hvis man får sagt noget, som helt ude i skoven og udokumenteret, så får man det virkelig også at vide. Måske er jeg også belastet af at komme fra en kommunistfamilie, hvor man siger tingene ligeud. Så jeg har aldrig taget sådan noget så tungt", siger han.

Powered by Labrador CMS