De københavnske folkeskoler skal ikke straffes for deres egen succes, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.

28 millioner ekstra til de københavnske folkeskoler

Eleverne strømmer til de københavnske folkeskoler, og ved et budgetforlig i aftes besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen derfor en ny budgetmodel, som vil give 28 millioner kroner ekstra til folkeskoleområdet.

Publiceret Senest opdateret

Friskoleandel

København

Andel elever i privatskoler i 0. klasse
2012: 24 pct.
2018: 22 pct.

Andel elever i privatskole i 0.- 9. klasse

2015: 28 pct.
2018: 26 pct. 

Landsplan

Andel elever i privatskoler i 0. klasse
2007: 12 pct.
2018: 17 pct.

Andel elever i privatskoler i 0.- 9. klasse

2007: 13 pct.
2018: 18 pct.

Kilder: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommuneog Danmarks Statistik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne har aftalt en ny budgetmodel, som i højere grad tager hensyn til, at antallet af elever i folkeskolen stiger mere end befolkningstilvæksten i København tilsiger. En stigende andel af forældrene vælger nemlig nu folkeskolen frem for en privatskole.

"De københavnske folkeskoler skal ikke straffes for deres egen succes", siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i en pressemeddelelse.

"Derfor sikrer vi nu, at pengene følger med, når skolerne får flere elever. Det er enormt glædeligt, at flere københavnere vælger folkeskolen. Det har mange gode kræfter arbejdet hårdt for. Og det er min målsætning, at folkeskolen skal være forældrenes naturlige førstevalg".