Blog
0   14

Er DLFs demokrati gearet til fremtiden?

Abonner på nyt om Bob og hans skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

På den igangværende kongres i DLF taler man meget om næstformandsvalget. Og en endnu mere om konsekvenserne af det. Man taler også om foreningens organisering – er vi gearet til fremtiden?  Oplægget ser spændende ud, men der mangler et spor: vores medlemsdemokrati. Som jeg ser det er vores eget demokrati i foreningen ikke gearet til særlig meget.

Nu er det ofte svært at definere ”demokrati” uden også at komme til at undlade noget, som er vigtigt. For der er mange ting, som er vigtige i et demokrati. Men det vigtigste er nok, at demokratiet altid kun er begyndelsen – vi må aldrig gå i stå med at udvikle vores demokrati, og tage det for givet. Alene derfor har vi brug at nogen på kongressen rejser sig og siger, at DLF også skal se på ”demokrati” som et selvstændigt spor i arbejdet med at gøre foreningen ”Gearet til fremtiden”, som organisationsudviklingspunktet så fint hedder.  For nuværende er der mest fokus på organisations økonomi, nærhed og lige adgang til ydelser for medlemmerne. Fine punkter, men en forenings største forskel på en virksomhed er dens medlemmer og medlemsdemokratiet. Derfor skal vi se på det. Og der er nok at tage fat på.

Formanden nævnte selv demokrati en del gange i den mundtlige beretning, og derfor håber jeg at vi tager ham på ordet. Lad os (igen) snakke om hvordan vi har et demokrati i foreningen. Jeg har her nogle eksempler på demokratiske problematikker, som vi kan starte med. Jeg har ikke de ”rette” løsninger, men ønsker at vi sammen ser nærmere på det.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvem vælger hvem?

Der er et paradoks i, at vores medlemmer sjældent kender deres hovedstyrelsesmedlemmer, men i høj grad ser sig selv i vores formandskab, mens kredsene mest af alt arbejder sammen med hovedstyrelsesmedlemmerne. Men vi stemmer omvendt - det er kredsene, via kongresdelegationerne, som i dag stemmer på formandskabet i DLF. Og så skal medlemmer om to måneder stemme om hovedstyrelsesmedlemmerne. Og her ved de fleste aktive medlemmer jo godt, at det er kredsene som altid prøver at styre valget alligevel, men det er jo et landsdækkende valg hvor alle medlemmer må stemme på alle kandidater.  Vi skal se nærmere på hvordan vi vælger vores repræsentanter.

Hvem bestemmer hvad?

Hovedstyrelsen bestemmer ret meget i vores forening. Især bestemmer de en del over kredsene. Men måske burde vores kredse, især den forsamling, vi kalder ”kredsformandsmøder” måske have mere magt. Alt hvad der bliver bestemt som pålægges kredsene burde jo egentlig være kredsene, som bestemmer. Ikke hovedstyrelsen. Omvendt skal det ikke være sådan, at kredsene sidder og prøver at presse hovedstyrelsesmedlemmerne til at stemme efter kredsenes mening, da hovedstyrelsen jo netop p.t. er valgt af alle medlemmer. Vi skal se på beslutningskompetencerne i foreningen.

Jeg håber at DLF fremover vil stå på mål for vores samfunds demokrati, men det betyder, at vi også skal stå på måls for vores eget. Det må aldrig være et argument i sig selv, at man har snakket om noget før. Især ikke demokrati - det skal altid være en aktiv samtale i vores forening.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ