Blog
0   0

180 dage i Ghettoen – man hvad med slummen?

Abonner på nyt om Dannelse og bæredygtighed i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

DR1 er startet på en ny doku-serie om syv etniske danskere, der flytter ind i en såkaldt ghetto i Gellerupparken i Århus. Men en ghetto vil være langt at foretrækker frem for at bo i slummen trods alt. Mål 11 i de 17 verdensmål handler om byer og lokalsamfund.

I den første udsendelse af ”180 dage i slummen” på DR blev fordomme berørt på forskellig måde. Men her i begyndelsen af serien, er det nok mere forventningerne og nysgerrigheden, der er mest dominerende. Som en af deltagerne siger det: ”Hvorfor tage til fremmede lande, når man kan tage til Gellerupparken!”

Begrebet Ghetto er blevet indført i Danmark og områderne er blevet defineret med kriterier om tilknytning til arbejdsmarked, straffeloven, uddannelses niveau og indkomst niveauet.

Artiklen fortsætter under banneret

Mål 11 handler om byer, byudvikling og lokalsamfund og er relevant når vi ser denne udsendelse. Det handler både om at have tilstrækkelig adgang til boliger, et godt transportnet i byen. At leve et godt og anstændigt liv uden at blive ekskluderet, men også at undgå miljø belasting i byerne.

Migration fra land til by

Et af de store udfordringer uden for Danmark er den store migration fra land til by. Ofte er det med til at udvikle ukontrollerede bebyggelser i udkanterne af byen, hvor der derfor bliver udviklet slumområder. Den informelle bebyggelse er ofte karakteriseret ved, at der er hjemmelavede og ikke-sikre og sundhedsskadelige hjem. Hjem der ofte er overbefolket. Der er ingen eller meget lidt adgang til vand, toiletter, el og transport. Ingen beskyttelse hvis det stormer eller der er lyn og torden og andre former for uvejr. Endelig er der ingen form for ejendomsret.  Ofte lejer beboerne sig ind på et lille stykke jord, som de derefter opfører et hus på.

På et tidspunkt havde besøg af nogle kenyanere, som arbejder på en skole i slummen i Nairobi, Kenyas hovedstad. Vi kørte en tur rundt i Svendborg. På et tidspunkt peger jeg på et områder og fortæller at dette her, har tidligere været kaldt et slumområde. De så alle forbavset på mig og fortalte, at i Nairobi, ville det være et sted for den øvre middelklasse. Slummen findes ikke i Danmark, fortæller de mig. Vi får en lang diskussion om forskellen mellem slum og ghetto, og vi bliver enige om, at den måde vi i Danmark omtaler Ghetto, på nogle områder kan være den samme måde, slum omtales i Kenya.

Hvordan er det at bo i slummen?

På et tidspunkt boede jeg et par nætter i en slum i Accra, Ghanas hovedstad. Stedet bliver kaldt Christian Village. Egentlig var det ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Jeg boede hos en ungdomsgruppe, som havde drillet mig med, at sådan en hvid (rig) fyr som mig, garanteret ikke kan overleve bare ét døgn derinde.

Jeg tog dem på ordet, og bevidste, at det kunne jeg. Det var faktisk, på trods af manglerne og usikkerheden (de beskyttede mig og passede på mig trods alt), var det ret hyggeligt. Vi havde petroleumslamper tændt om aftenen, og spillede kort, sang og fortalte historier. Stedet hvor gruppe boede, var i nærheden af et offentligt bad og toiletter. Så i det mindste kunne vi blive vasket og foretage det mest nødvendige. De bedste stunder, var når vi skulle lave mad. Der var, blandt den gruppe unge jeg boede hos, udpeget nogle faste kokke. Og i fælleskab fik de faktisk frembragt en udmærket aftensmad. Morgenmad og frokost var der ikke meget af. Nogle af de unge tjente penge som caddier på den golfbane, der lå lige i nærheden.  Der kunne de godt tjene til mad og lidt mere.

Håb og drømme blandt slummens unge

Jeg ved godt at min situation er anerledes. Jeg kan forlade stedet igen efter to dage. Alligevel finder jeg livet i slummen fascinerende. Og da jeg senere fik et indgående kendskab til livet i en anden slum i Kenya, Nairobi, hvor Kibera slummen er en af Afrikas største, fandt jeg ud af, hvordan evnen til at overleve – på trods – er enorm i denne bydel.

Jeg har mødt skoleelever, der er fulde af gejst, energi og kreativitet og som har drømme om andet, end livet der. Jeg har arbejdet sammen med lærere på skoler i slummen i Nairobi, der gør et kæmpe arbejde for at give eleverne håb om et bedre liv. Selv når de kenyanske elever snakker sammen med elever fra Danmark, er de danske elever imponeret over de kenyanske elevers viden, fortællinger og begejstring (se billedet, hvor de kenyanke elever læser breve fra danske elever).

Livet i en ghetto i 180 dage kan være en udfordring for mange danskere, men så tænk lige på livet i en slum i måske et helt liv.

Gode links til læremidler om slum:

www.folkeskolen.dk/60046/hiphop-paa-en-slumtop

astra.dk/sites/default/files/Bæredygtig%20fremtid%20-%20Lærervejledning%20ver.%202.0%20%2831-5-2016%29.pdf

ndla.no/en/subjects/subject:39/topic:1:194453/topic:1:189608/resource:1:98484

verdenstimen.dk/materiale/life-in-the-slum/

u-web.dk/da/grundskolen/7-10-klasse/undervisningsmateriale/the-slum-challenge/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ