Blog
0   9

30 år efter murens fald

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Gyldendal undervisning har taget et aktuelt tema op i anledning af, at det er 30 år siden muren faldt.

På tysk.gyldendal.dk, fagportalen til tysk, sættes fokus på Tysklands deling, livet og hverdagen i DDR (Den Tyske Demokratiske Republik) samt Berlinmurens fald.

Bag projektet står erfarne tysklærere som Mette Sønderskov, Poul Kok Sørensen und Karen Wobeser.

Gennem personlige beretninger og informative tekster får klassen indsigt i dagligdagen i DDR: Hvordan var det at gå i skole der? Hvad lavede børn og unge i deres fritid? Hvorfor flygtede så mange mennesker fra DDR? Var der også fordele ved livet i DDR? Hvordan oplevede østtyskerne deres første besøg im Westen? Forløbet giver et indtryk af de menneskelige konsekvenser af den 40 år lange deling, som det fortsat er relevant at have kendskab til.

Det vil være helt oplagt at inddrage dette tema i årsopgivelsen. Teksterne, der er markerede med gloseringsmulighed er forsynet med normalsideantal. Tekstbegrebet skal forstås multimodalt, idet der også er fine henvisninger til videoklip og fotos og oplæsning er en mulighed.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærervejledning til materialet forventes færdig medio oktober.

For at give et indtryk af teksternes sværhedsgrad, vil jeg her tillade mig at henvise til: 

”Ausbildung und Arbeit”

In der DDR gab es für jeden Schüler eine Lehrstelle, aber es war nicht immer sein Traumberuf, denn eine ganz freie Berufswahl gab es nicht. Für die Berufsausbildung und das Universitätsstudium war es nämlich so, dass die Anzahl der Plätze vom Staat festgelegt wurde: Was brauchte man in der Wirtschaft und in der Wissenschaft?  75 % aller Jugendlichen wurden Facharbeiter. Es gab Listen mit freien Lehrstellen bei den Betrieben und die Schüler konnten sich bewerben. Die Studienplätze an der Universität bekamen vor allem Kinder von Arbeitern und Bauern. Sie mussten aber auch die richtige politische Einstellung haben. Deshalb waren fast alle Studenten Mitglieder der FDJ (Freie Deutsche Jugend). Noch bessere Chancen hatte man, wenn man auch noch den Militärdienst absolviert hatte.  In der DDR gab es laut der Verfassung „das Recht auf Arbeit und die Pflicht zur Arbeit“. Es gab offiziell keine Arbeitslosigkeit in der DDR. Grund dafür war aber zum Teil, dass die Produktion sehr unmodern und ineffizient war. Im Westen wurde vieles automatisiert, aber im Osten brauchte man noch viele Hände für die gleiche Arbeit.  Fast alle Frauen in der DDR arbeiteten. Sie waren viel unabhängiger von den Männern. Das war in dieser Zeit in den westlichen Ländern nicht der Fall. In der BRD gab es zu der Zeit viele Hausfrauen.

Som det ses, er der også her tale om en tekst, der ikke kun giver mulighed for information og fordybelse. Eleverne får også mulighed for at sammenligne livet i DDR med det liv, der leves i Danmark i dag.

God fornøjelse med dette spændende og aktuelle materiale.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
893 andre er allerede tilmeldt