Omgængere i børnehaveklassen i grundskolen.
Kurven vender: Lidt flere børn går børnehaveklassen om
Fra 2014 til 2017 faldt antallet af børn, der gik børnehaveklassen om. Men sidste skoleår vendte udviklingen, og tallet er steget igen, viser tal fra Undervisningsministeriet. Formanden for børnehaveklasselederne mener, at langt de fleste omgængere er børn, der er kommet for tidligt i skole.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
2,9 procent af en årgang gik børnehaveklassen om i skoleåret 2014/15. I årene efter faldt dette tal støt og endte på 2,3 procent i skoleåret 2017/18. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at nu stiger tallet igen. Sidste skoleår gik 2,6 procent af eleverne børnehaveklassen om. Tallet dækker både omgængere i folkeskolen og på de frie grundskoler.
Formand for Børnehaveklasselederforeningen Pia Jessen mener, at det er et tal, som er vigtigt at holde øje med.
"Vi skal være meget opmærksomme på, at vi sørger for, at børnene får en god skolestart. Det vi oplever, er, at hvis børnene er for unge, når de starter, kan det være svært", siger Pia Jessen.
Tallene viser, at stadig færre elever får udsat skolestarten. I skoleåret 2009/10 fik 13,4 procent af en årgang udsat skolestarten. I skoleåret 2018/19 er det tal faldet til blot 6,2 procent. I 2009 blev børnehaveklassen obligatorisk. Samtidig ændrede de kommunale procedurer sig. Før 2009 var det reelt forældrene, der kunne tage beslutningen om et barn skulle vente et år med at starte i skole. Efter 2009 skulle forældrene skriftligt søge om lov, og det skulle godkendes af kommunen. Det har betydet, at det svinger fra kommune til kommune, hvor mange børn, der bliver skoleudsat.
Indtil skoleåret 2017/18 var der kun et lille fald på folkeskoler og et større fald på friskoler i antallet af omgængere. Undervisningsministeriet har ikke delt tallet op på skoleåret 2018/19.
Børnehaveklasselederne: Lad hensynet til barnet være størst
Pia Jessen mener, at nogle kommuner lader økonomien og ikke hensynet til det enkelte barn være bestemmende for, om et barn for lov til at udsætte skolestarten.
"Vi har jo børn, der opleves unge, hvor man ikke har kigget på barnet, hvor man kigger mere på fødselsdagen og siger, at det er skoleklart. Det er et problem. Jeg håber, at vores nye ministere vil være klar til at kigge på barnet og ikke på fødselsdagen. Vi skal sørge for, at der er så få børn, der bliver omgængere. At blive omgænger er ikke løsningen", siger Pia Jessen.
Politisk opmærksomhed på problemet
SF' undervisningsordfører Jacob Mark kaldte sidste år undervisningsministeren i samråd om problematikken.
"Børn er forskellige, og børn udvikler sig forskelligt. Nogle er helt klar til at begynde i skole, inden de fylder seks år, andre har godt af at vente lidt. Det bør aldrig være en skrivebordsbeslutning at træffe det valg. Det kan forældrene bedst vurdere i tæt samarbejde med pædagogerne i børnehaven. Derfor skal de selvfølgelig også have mulighed for det, uanset hvor de bor", lød det fra Jacob Mark dengang.
