650 tosprogede elever fra 1.-9. klasse på 39 ghettoskoler kan fra dette skoleår risikere at dumpe ved en sprogprøve og blive tvunget til at gå et klassetrin om, fremgår det af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk/DSA.

Det sker for at sikre ensartethed i forhold til de sprogkrav, der stilles til de cirka 1.800 børnehaveklassebørn, der nu også skal bestå en sprogprøve for at kunne fortsætte i folkeskolens 1. klasse.

Som folkeskolen.dk/DSA tidligere har kunnet oplyse, havde politikerne bag ghettopakkens skole-initiativer oprindeligt kun fokus på at indføre sprogprøver i børnehaveklasserne for at sikre, at eleverne mestrer tilstrækkeligt godt dansk til at kunne starte i 1. klasse - men upåagtet i offentligheden lykkedes det Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen at få indført det samme krav over for de lidt ældre børn, der kommer til landet og starter i direkte i skolen.

DF stod bag de nye stopprøver i 1.-9. klasse 

Sprogprøven i 1.-9. klasse er målrettet elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog supplerende, og som skal stoppe med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Eleverne skal vurderes sprogparat ved en obligatorisk sprogprøve, enten når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for dansk som andetsprog, eller senest inden udgangen af det fjerde skoleår, hvor eleverne har modtaget undervisning i dansk som andetsprog.

Elever kan kun dumpe én gang til en sprogprøve

Hvis eleven ikke består prøven, dumper han eller hun - og skal gå om på det samme klassetrin et år mere. Men kritikken, der har gået på, at vi nu kommer til at se elever forlade folkeskolen som 20-21-årige, holder dog ikke vand - for én elev kan kun samlet gå ét klassetrin om fra børnehaveklasse til 9. klasse "på grund af ikke at være vurderet sprogparat ved sprogprøven", oplyser ministeriet.

Undervisningsministeriet har tidligere vurderet, at mellem 150 og 240 elever skal gå om i børnehaveklassen, fordi de dumper til sprogprøven - men i et forsøg med sprogprøver på folkeskoler i udsatte boligområder viste det sig, at op mod en tredjedel af eleverne ville være tvunget til at gå om, hvis det havde været alvor.

Og lærer og koordinator for modtageklasserne på Bavnehøj Skole i København, Monica Edelmann, lægger heller ikke skjul på, at hun ikke bryder sig om, at eleverne kan dumpe.

Sprogprøver sætter fokus på børnenes retskrav

"Jeg bryder mig ikke om en skole, hvor børn kan dumpe. Slet og ret. Den del er jeg inderligt imod", siger hun.

Derimod kan hun finde masser af positive elementer i sprogprøverne som sådan.

"Det gode ved sprogprøverne er, at det sætter fokus på barnets rettigheder, for hvis det viser sig, at et barn har behov for sprogstøtte og supplerende undervisning i dansk som andetsprog for at kunne klare undervisningen i klasserne, så har barnet et retskrav på det. Det har det sådan set haft hele tiden, men nu er forskellen bare, at ministeriets tilsyn kan komme ud til en skoleleder og påpege, at eleverne ikke klarer sig så godt i dansk som andetsprog. Og hvis skolelederen ikke kan redegøre for, hvor meget undervisning eleverne får, så kan han eller hun i hvert fald få besked på at give eleven den undervisning, som eleven har et retskrav på", siger Monica Edelmann.

Brud på folkeskolens traditioner

Samtlige af den socialdemokratiske regerings støttepartier har flere gange opfordret regeringen til helt at aflyse sprogprøverne.

"Det er et meget, meget stærkt brud med den tradition, der er omkring folkeskolen. Det er væsensfremmed for folkeskolen og hele ideen med folkeskolen, som er for folkets børn. Og alle folkets børn skal kunne gå i den folkeskole og have samme vilkår som alle andre, der går i den folkeskole", har de Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, tidligere sagt til DR.

SF's Jacob Mark har bl.a. fokuseret på, at man i forvejen tester børn rigtig meget i folkeskolen. Han mener, at det er en god idé at sætte ind med ekstra sprogindsatser - men det kan sagtens gøres uden stopprøver, har han pointeret.