Igen i år skal de bedste BA- og PD-projekter findes.

Lærerprofession-priser: Feltet snævres ind

Undervisningsfagene fylder meget på lærerprofession.dk's shortlist. En dommer fortæller,at han især er glad for de projekter, hvor teorien bruges til noget praktisk.

Publiceret

GODE PROJEKTER

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggørhvert år de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet. Et projektindstilles af eksaminator og censor.  Uafhængige dommere aflærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsenog forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering.

Dommerne lægger vægt på originalitet og se efter, om projekternekan inspirere andre og være med til at udvikle lærerprofessionen ogskolen.

Lærerprofession.dk drives i fællesskab afprofessionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen og sponsoreres afAkademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag,Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Særpris fornaturfagsprojekter

- I 2019 uddeles også en pris for det gode bachelorprojekt og enpris for det gode diplomprojekt om biologi, fysik/kemi, geografiog/eller natur/teknologi.  Vægten kan ligge på faget ellerfagenes dannelsespotentialer, på det fællesfaglige og/eller påkoblingen mellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt. 

- Særprisen sponsoreres af Alinea, GO Forlag og Hans ReitzelsForlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tiden for den årlige kåring af de mest originale, inspirerende og brugbare lærerprofessionsbachelor- og PD-projekter nærmer sig, og processen med at finde de endelige nominerede er i gang. Lektor Søren Pjengaard fra læreruddannelsen i Aalborg har i mange år været en af dommerne. I mandags mødtes han med sine dommerkolleger for at skære feltet ned til ti og således komme et stort skridt nærmere på at finde vinderen.

"Det er altid festligt og fornøjeligt at være med", fortæller han.

"Vi har altid gode diskussioner i dommerkomiteen, selv om prisens kriterier som udgangspunkt ligger fast: Vi går efter at hædre de projekter, som vi mener, for det første er originale og for det andet kan inspirere andre studerende, lærere i skolen og undervisere og vejledere på læreruddannelsen, og for det tredje ser vi på, om et projekt kan bidrage til udvikling af lærerprofessionen og skolen. Men så er der jo også andre ting, som kan tænkes med, for eksempel om der er en god balance mellem det akademiske og praksis".

Læreruddannelsens tre ben

Læreruddannelsen evalueret: Minister vil låse de studerendes bachelorprojekter til undervisningsfagene

Uddannelsesministeren lagde sidste år op til, at lærerbachelorprojekter fremover skal skrives i undervisningsfag i stedet for eksempelvis almene pædagogiske eller didaktiske problemstillinger. Det er allerede delvist slået igennem i de projekter, der i år er blevet indstillet, mener Søren Pjengaard. De fleste af de ti projekter på tager udgangspunkt i et undervisningsfag. Og det kan være udmærket, mener Pjengaard, så længe pædagogikken ikke bliver glemt.

"Læreruddannelsen står på tre ben: undervisningsfagene, lærerens grundfaglighed og praksis. Det er et særkende for uddannelsen, at der er samspil mellem pædagogik, undervisningsfag og praksis, og det skal det gode projekt afspejle", siger han. "Det gode bachelorprojekt skal ikke flyde over af teori for teoriens skyld, men demonstrere analysere af praksis gennem teori - det må du gerne citere mig for".

Til dig, der gerne vil imponere dommerne

Søren Pjengaard har endnu et par råd til studerende, som gerne vil indstilles til prisen næste år:

"Noget af det, vi ikke har set så meget af denne gang, er detaljerige observationer i klasseværelset. Det kunne jeg godt tænke mig, at der var mere af. Og hvis man interviewer elever - og det er en god ide at gøre det - så kan man med fordel bruge lidt plads på at gøre sig overvejelser over de etiske aspekter af at bruge børn som kilder" siger han. "Og så kan jeg konstatere, at projekter, der kommer gennem nåleøjet, ofte har praksis i forgrunden og et præcist, facetteret og righoldigt professionssprog, der samtidig indfrier akademiske krav om referencehåndtering og indfrier kriterier som stringens, transparens, struktur og konsistens. Endelig og som det måske vigtigste skal vi i disse bedste bachelorprojekter få et klart billede af en lærere, der kan undersøge, udvikle og forbedre egen og kollegernes praksis i skolen.  Det er det, som giver de bedste projekter".

 

Prisfesten finder sted fredag den 15.november i København.

Og de nominerede er...

Mathias Sønderby Bengtson, Professionshøjskolen Nordjylland

Bachelor: Filosofiske samtaler kan være med til at udvikle elevers dannelse

Jan Drastrup Bøgelund, Professionshøjskolen Nordjylland

Kreativitet kan læres

Bachelor: Kreativiteten er udfordret i faget håndværk og design

Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen, Professionshøjskolen Nordjylland

Bachelorer: Lærere føler sig ikke klædt på til undervisning i nabosprog

 Nanna Marie Schelde Therkildsen, Professionshøjskolen Nordjylland

Bachelor: Udeundervisning kan motivere eleverne, men der skal være klare rammer

Ane Friis Nielsen, UC Syddanmark

Bachelor: Fagsprog udelukker ikke gode musikoplevelser

Ida Toft Andersen og Petra Trier Hornemann, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Bachelorer: Elementer af spil i undervisningen motiverer eleverne

Mia Schøler Langermann, UC Syddanmark

Bachelor: Når undervisning sendes live, kan syge elever følge med

Henriette Olesen og Mirjam Beck Madsen,  Professionshøjskolen Via

Bachelorer: Læreren skal give eleven nøgler til at åbne teksten

Julie Minor Jensen, Københavns Professionshøjskole

Bachelor: Praksisfaglighed i og udenfor skolen

Steffie Neupart og Maria Sunke, Professionshøjskolen Via

Bachelorer: Elever har brug for bevægelse uden fagligt indhold