Mogens Lykketoft - her på talerstolen ved Samfundsfagslærernes dag - mener at lærerlockout og lovindgreb var planlagt for at finansiere folkeskolereformen.

Lykketoft i ny bog: Lov 409 skulle finansiere folkeskolereformen

2. oktober udkommer Mogens Lykketofts erindringer. Her giver han udtryk for, at lovindgrebet i lærerlockouten, Lov 409, skulle finansiere folkeskolereformen. Overfor folkeskolen.dk medgiver han dog, at det er hans analyse, ikke viden, han har fra inderkredsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

11 linjer. Mere står det ikke om lærerkonflikten i '13 i Mogens Lykketofts nye bog 'Erindringer - Holdning og handling', som eller er over 500 sider lang. Men på de 11 linjer bærer den tidligere finans- og udenrigsminister ved til fortællingen om, at Thorning-regeringen allerede inden overenskomstforhandlingerne mellem KL og DLF havde planlagt, at lærerne skulle lockoutes, og at der skulle komme et lovindgreb for at regulere deres arbejdstid.

Corydon om 2013: Nødvendig kamp

 "Corydon m.fl. mente ikke, at der var nogen anden vej til - uden store merudgifter - at levere flere timers tilstedeværelse for lærerne og dermed udfylde rammerne for regeringens folkeskolereform" skriver Mogens Lykketoft i bogen.

"Det er min analyse at forløbet", fortæller Mogens Lykketoft til folkeskolen.dk. "Jeg mener ikke, at jeg nogensinde har haft en samtale med Bjarne Corydon om konflikten, eller at det er noget, der er blevet sagt højt på gruppemøder eller lignende".

Han fortæller, at hans analyse baserer sig på timingen og på hans kendskab til blandt andet Corydons økonomiske tænkning. Andetsteds i bogen beskriver Lykketoft Corydons som værende "på forbløffende kort tid (…) omskolet af Finansministeriets neoliberale topfolk", som han "ukritisk deponerede sin dømmekraft" hos.

Corydons afløser: Tid til selvransagelse i S efter lockout-bog

Corydon og regnedrengene

Generelt er Mogens Lykketoft i sine erindringer ikke voldsomt begejstret for Helle Thorning-Schmidts og Bjarne Corydons lederskab.

"Thornings og Corydons opfattelse af loyalitet var, at enhver afvigelse fra partiets hidtidige kurs, som de uvist af hvilken grund besluttede, skulle accepteres uden tøven og uden debat. Det fremelskede tavshed og i nogle tilfalde eftersnak og spytslikkeri", skriver han og fortæller, at han var noget nær den eneste, der frit kunne tale ledelsen imod internt.

"Jeg følte mig efterhånden ret ensom som den, der på interne møder kom med kritiske bemærkninger… de kunne ikke uden alt for stor ballade fjerne mig som formand for Folketinget."

DLF til ombudsmanden: "Vilhelmsen har konkrete oplysninger, som hun ønsker at dele"

Blandt andet af denne grund var Mogens Lykketoft ikke en del af regeringens inderkreds og derfor ligger derfor ikke inde med sikker viden om, hvorvidt lærerlockouten og den efterfølgende lov 409 reelt var planlagt af regeringen fra begyndelsen. Han er dog overbevist om at det er tilfældet, ligesom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og SF's tidligere formand, Annette Vilhelmsen, har givet udtryk for. Både Bjarne Corydon og Helle Thorning- Schmidt har dog afvist, at deres regering skulle have orkestreret forløbet omkring overenskomstforhandlingerne i 2013. Det samme har lærernes arbejdsgivere, KL.

Riisager vil ikke iværksætte undersøgelse af lockout

Powered by Labrador CMS