"For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. (..) Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: "Kejseren er i garderoben!"" Sådan starter eventyret om "Kejserens Nye Klæder" af HC Andersen.

Vi kender nok alle sammen historien. Vi ved, at kejseren som bekendt blev offer for en flok vævere, der blot satte en væv op og lod som om de syede det fineste tøj, samt lod sig betale fyrsteligt for det. Om end det fine tøj egentlig bare var en illusion; væverne solgte drømmen til kejseren, og kejseren selv troede på den. Tøjet var blot usynligt for folk "der ikke duede i sit embede, eller også var utiladelig dum."

Og hvad har Kejserens Nye Klæder så at gøre med it i undervisningen? Alt, synes jeg.

For har vi virkelig brug for alt det, som produceres i børnehøjde? I nogen grad ja. Teknologi er et væsentligt element i hverdagen. Og det handler i høj grad om, at vi kan tilbyde eleverne en god, saglig undervisning, hvor ordentlig teknologi indgår som en integreret del af undervisningen - såfremt teknologien er nødvendig for faget. Der findes meget spændende teknologi og software derude. Men vi skal heller ikke være så begejstrede for al den nyeste teknologi at den skal implementeres for enhver pris alle vegne, hvor der ikke er behov for det.

Hvor kejseren lod sig begejstre af sin garderobe, lader vi os nogle gange lidt for let begejstre af teknologien. Min erfaring siger mig, at der er mange, som kæmper om midler fra fonde, der er afsat til eksempelvis det storstilede micro:bit-projekt.

Nu bliver jeg ikke populær i visse kredse, men konsulenterne har kronede dage for der er rigtig gode penge i microbit! Og præcis ligesom væverne i historien om kejseren, finder nogle endda også på nye ting, som er "uundværlige", ting som kun de særligt indviede forstår, og som får os andre dødelige til at tænke over, hvorfor vi ikke kan se meningen med eksempelvis teknologiske "empatibriller" som koster 1300 kr, som stort set er det samme koncept af materiale som de mørkebriller man får gratis på et fly. Eller var det måske noget med et "Tool set" med plastikskruer og dimser, der kan sættes på en papkasse for 149, som vist har til formål at gøre eleverne klar til at opfinde. Ved sidtsenævnte kunne et sløjdlokale tjene præcis samme formål og man sparede 149 kr pr elev.

Jeg er sikker på at alle projekter har haft udgangspunkt i noget godt, men vi skal som forbrugere også overveje om nye teknologiske hjælpemidler reelt gavner os. Vi skal altid være kritiske.

Ledelserne bør mane til besindighed og overveje om den der allernyeste teknologi er strengt nødvendig for skolen eller om budgettet vil være bedre brugt internt til undervisning, timer internt til forberedelse mv.

Ikke mindst har vi pligt til at tænke over, hvor meget plastik og andre miljø-ressourcer, der procuderes og som ødelægger vores klode, når smarte gadgtes produceres.

Som undervisere, ledere, og forbrugere af teknologi har vi nemlig et ansvar for at være kritiske og ikke ende som kejseren - som blindt - købte illusionen fra væverne, uden at have sig selv med.