14 ugers læsekursus hjalp ikke udsatte børn fagligt

Satspuljeinitiativet "Styrket Faglighed" havde ingen generel effekt på udsatte børns faglige kompetencer, oplyser uvm.dk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Én af folkeskolens største udfordringer er, at elever med socioøkonomisk svag baggrund klarer sig dårligst - både socialt og fagligt. Og det giver gruppen af elever ringere forudsætninger for at klare sig godt fremadrettet.

Som en del af Satspuljeinitiativet lavede man forsøgsprogrammet "Styrket Faglighed". Det havde til formål at rykke børns trivsel og deres faglige kompetencer i dansk og matematik.

Evalueringen viser ud fra måling af de nationale test, at den samlede indsats ikke har haft effekt på elevernes faglige kompetencer, når man sammenligner børnenes resultater med elever, der ikke har været gennem forløbet. Samtidig viser den, at initiativet i varierende grad har haft en positiv effekt på trivslen blandt børnene.

Nyt forsøgsprogram: Minsteriet vil løfte svage elever

Initiativet bygger på en todelt tilgang med skolerettede og skoleunderstøttede indsatser.

I de skolerettede tilbud har elever være igennem et 14 -ugers læseforløb med yngre elever i dansk, og de har været igennem et 14-ugers forløb i matematik, hvor de har lavet øvelser med en lærer- eller pædagogstuderende.

I de skoleunderstøttende indsatser har bestået af et læsekursus på 16 uger, hvor eleven har læst med en forælder eller en omsorgsperson, og et tilbud hvor eleven i løbet af 16 uger har modtaget bøger, matematikmaterialer og spil.

Programmet "Styrket Faglighed" blev sat i gang i 2015 og har været drevet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Satspuljemidler understøtter reformer

Læs mere

Læs rapporten her